Den 94-årige sure lensgreve findes halvt spist af tigrene i slottets egen dyrepark. Men er det selvmord eller er det mord?

I en vekslen mellem falshbacks til lensgrevens fortid og nutiden, får vi oprullet hvor usympatisk lensgreven egentlig er.

Flere har haft motiv til at myrde lensgreve. Hans egen kone er et godt bud. Især efter lensgreven har skåret kraftigt ned på lensgrevindens rådighedsbeløb. Og desuden ville lensgreven ændre sit testamente så lensgrevinden intet ville arve.

Dyreparkens direktør, Klaus, har også et motiv. For lensgreven har flere gange skåret ned på medarbejderstaben og andre forhold i parken. Så Klaus kan snart ikke holde til mere.

Som en tredje mulighed er der en jødisk nazijæger som er på vej til at afsløre lensgrevens grumme fortid på Østfronten.

Og så er der også flere andre både ansatte og personer der bor i nærheden af slottet som har sine grunde.

Langsomt opklares sagen om hvad der skete lensgreven, og hvorfor han endte som han gjorde.

Der er grumme episoder især fra krigens tid, men i det store hele er det en letlæst og hyggelig krimi. Det er ikke meget politiarbejde der er i bogen, da de involverede selv opklarer sagen.

Det er en letlæst og ganske underholdende krimi vi har for os her. Sproget flyder let og historiens forskellige vinkler gør der er flere muligheder for at finde en morder. Selvom den del måske er lidt søgt.