![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Enken af Fiona Barton. - , 2016 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde, Samfundskritiske Denne bog foregår i: England Da Glen dør, indser Jean hun nu har chancen for at fortælle sin version af historien. Men hvad skal man tro på? Hvem er den skyldige? Og hvad skete der egentlig? ![]() Da Glen dør står hans enke alene tilbage. Glen var for fire år siden, mistænkt for at bortføre et lille barn som aldrig er fundet igen. Hans enke, Jean, har hele tiden holdt sig tavs, og været den gode lydige hustru. Både under retssagen og frikendelsen, men også i de fire år bagefter. Men nu er Glen død og der er ingen til at stoppe hende. Så Jean begynder langsomt at ændre strategi. Det er pressen især glad for. Jean laver en aftale med en avis om et stor interview, så Jean bliver forkælet på et flot hotel med lækker mad, spa og overnatning. Og selvfølgelig penge. Men Jean har hele tiden siden egen dagsorden, som hun dog ikke altid kan kontrollerer. For andre medier bliver som gribbe da de hører Jean har udtalt sig. I krydsklip mellem fortiden og nutiden følger vi Jean, journalisten og politikommisær Sparks. Vi ser verden og sagen gennem deres øjne på skift, og kommer derved ofte til at høre om samme episode fra flere involverede. Det er en stærk fortælling. Om pressens måde at reagerer på i en så grum sag som denne. Hvordan de i måneder belejrede Glen og Jeans hjem. Og hvordan Glen og Jean håndterede den del af sagen. Om politiets forsøg på at opklare sagen. Om hvordan det er et skridt frem men så snart efter igen et skridt tilbage. Jeg var suget ind i denne historie, kunne ikke slippe den igen. Jeg skulle bare vide om Glen var skyldig. Og hvad var der egentlig sket med lille Bella. Og hvordan taklede journalisten sagen. Og hvordan gik det med Sparks som i en periode blev forflyttet. En rigtig spændende og godt fortalt historie. Det er faktisk en af de bedste bøger jeg har læst i år. Af Lone Pedersen (06.12.2016) Andre bogomtaler af Lone |
