Stemningsfuld, men samtidig lidt uhyggelig krimi fra den engelske provins i 1950’erne. Vi er tilbage på hos kemikeren Flavia de Luce på 11 år.

Flavia de Luce, som vi første gang stødt på i ’Flavia de Luce og hævneren fra Ulster’, er tilbage med sin store nysgerrighed og ikke mindst, hendes fantastiske evner inden for teknik opklaring af forbrydelser.

Flavia de Luce er kun 11 år, og bliver som sådan ikke betragtet som noget særligt. Ligeledes finder personer i landbyen heller ikke Flavia specielt interessant, hvorfor Flavia ind imellem ser og hører ting, som ingen andre får mulighed for. Drengen i galgen er historien om en dreng på egnen, der ved et uheld/måske mord blev fundet hængt ude i skoven. Flavia har aldrig hørt om historien før, men da et nyt mord i landsbyen sætter sladreren i gang, sejrer Flavias nysgerrighed hurtig, hvorfor hun selvfølgelig dykker ned i den gamle sag og starte sin egen lille mordundersøgelse.

Til den idylliske landsby ankommer et dukketeater, og Flavia gør sig hurtig gode venner med folkene i teatret. Der er noget mystisk ved personerne, og da lederen under forestillingen med ’Hans og Bønnestagen’ får elektrisk stød, således at han dør – ja, så mener Flavia at man står over for endnu et mord. Politiet er hurtigt af samme opfattelse og snart bliver der foretaget parallelle undersøger af mordet.

Selv om krimihistorien jo ikke er uinteressant i Alan Bradley’s romaner om Flavia de Luce, så er det bestemt heller ikke noget i vejen med miljøskildringen og hele persongalleriet i hans romaner. Det er simpelthen herligt læsning. Mit største ønske er bare, at Forlaget Punktum eller et andet forlag, vil fortsætte udgivelsesrække om Flavia de Luces fantastiske færd i 1950’ernes England.