![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Under isen af Gisa Klönne. - , 2009(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde Denne bog foregår i: Tyskland Krimi med to tråde, begge med baggrund i mobning. Igen godt kriminyt fra vor sydlige nabo ![]() Judith Kriegers orlov efter begivenhederne i ”Skoven er tavs” er ved at komme til en slut, da en skolekammerat beder hende finde en anden fra klassen, som er sporløst forsvundet. Judith husker hende som en indelukket pige, der blev mobbet af de andre – og af Judith. Nok pga dårlig samvittighed siger hun ja og dermed begynder en rejse, dels tilbage i tiden og dels til Canada, hvor veninden efter sigende skulle forske i islommen. En rejse, der kan blive fatal for Judith. Kollegaen, Manni, skal finde en dreng, der forsvandt fra en ”indianerlejr”, hvor han tilbragte weekenden sammen med sin papfar. Papfaren havde ikke styr på hvor Johnny var, og kan heller ikke gøre rede for sin egen færden. Essentiel i eftersøgningen er drengens gravhund. Dette er en krimi for den læser, der ønsker at fordybe sig i et eller flere komplicerede plots. Personskildringerne er fremragende, der er logiske sidehistorier og bipersoner. Bøgerne er ekstremt velskrevne og ditto oversatte. Af Marit Haugaard (24.02.2017) Andre bogomtaler af Marit |
