![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Detonator af Morten Remar. - , 2017 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Samfundskritiske Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) Forsvarsministeren dør i et bombeangreb i morgentrafikken. Er det terror som PET mener eller er der en anden forklaring? Rømer tror ikke på teorien, men snart efter sprænges endnu en bombe. ![]() Omslag af: Lotte Lund / GrafiskGenvej Forsvarsministerens bil rammes af en bombe en morgen hun køres på arbejde. Flere dør i ulykken, som filmes på afstand af en ung etiopisk født gymnasieelev. Kommissær Martin Rømer sættes på sagen som også involverer PET. For der er brugt samme sprængstof som der bruges i vejsidebomber i udlandet. PET er hurtige til at sige det er en terrorhandling, og den unge gymnasieelev der filmede bombeaktionen anholdes snart. Endnu en bombe sprænger og dræber denne gang forsvarschefen. Denne gang er der set et postbud på vejen ved forsvarschefen, men postvæsenet kender intet til buddet. Desuden er der spor på diverse vejkameraer der viser en hvid kassevogn i området ved begge bomber, så jagten sætter for alvor ind på at finde denne bombe. Langsomt findes et spor der kæder de to bombeangreb sammen, og der sker hurtig en udvikling i sagen. Spor fører politiet til Maribo hvor de desværre kommer for sent til at forhindre morderen i at udløse endnu en bombe. Vi får her introduceret en ny krimiserie, med alenefaren Martin Rømer i spidsen for afdelingen. Han bakkes op af især to kolleger, men også den unge politielev, Fatima. Det er en fin begyndelse på en ny krimiserie. Jeg var fanget ind fra første side. Den hjemlige scene med ministeren der smører madpakker til sine børn og så kontrasten til ulykken lige efter. Solid fortælling med en sympatisk kriminalkommissær i spidsen, som jeg gerne hører mere til i fremtiden. Af Lone Pedersen (02.04.2017) Andre bogomtaler af Lone |
