menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Mekkalinjen : krimi af Jens Strandbygaard. - , 2017 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Modige mænd, Storpolitiske

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark), Ringkøbing (Danmark)

Niels er på jagt da hans ekskæreste skydes i nærheden. Niels begynder at grave i ekskærestens seneste meritter og kommer snart på sporet af en terrorgruppe som har store planer for verden.


bogomslag
Omslag af:
Hammad og Anna S
Niels er på jagt i Ringkøbing Fjord med vennerne, da der lyder et skud for meget. De finder en død kvinde i vandet nær ved og snart opdager Niels det er en tidligere kæreste, Therese.
De to har ikke haft kontakt i mange år, så hvad lavede Therese ved fjorden? Niels begynder at grave i sagen, og møder derved igen Thereses kæreste Lene.

I blandt Thereses papirer finder Niels nogle papirer der peger på noget med vandprøver som ikke var indenfor Therese arbejdsområde som arkitekt.
Niels møder også Thereses kollega Hanne. Hanne giver Niels et par spor, som fører Niels i Thereses spor rundt i Europa. For Therese var på sporet af en blodig islamisk terrorgruppe med tråde tilbage til anden verdenskrig.

Det bliver en hæsblæsende jagt i både Frankrig og Danmark, men Niels er heldigvis ikke sådan at skræmme. Så han går ofte forrest i kampen mod terrorgruppen. For Niels kan nogle tricks der er gode at kende i et game med så grumme og onde mennesker. Mennesker der ikke skyr nogle midler for at nå deres mål.
Det er en letlæst krimi med fint drive. Niels kan klare mere end de fleste og det kan måske virke lidt overdrevet. Men jeg var fint underholdt en eftermiddag i lænestolen. Der er et par sproglige knuder men de er lette at springe over.
Så lad dig ikke afskrække, men hop med på spændingen og farten. Især til sidst sker der ting og sager, som til tider er lidt utrolige.


Af Lone Pedersen (19.04.2017)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden