![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Bjerget af Luca D'Andrea. - , 2017 (dansk udgivelsesår) Jeremiah er flyttet til Tyrol med sin elskede og deres fem-årige datter. Her, i byen Siebenhoch, opever han den største rædsel og besættes af historien om en tredive år gammel bestialsk mordgåde. ![]() Filmmanuskriptforfatter Jeremiah Salinger hans kone Anneliese og deres femårige datter Clara beslutter at tage et sabbatår, væk fra New York. De flytter til Siebenhoch i Dolomitterne, hvor Anneliese stammer fra, og hvor hendes far Werner stadig bor. Werner var den mand, der fik ideen til og igangsatte en redningshelikopter, som med succes har reddet mange menneskeliv i den barske natur omkring den farlige kløft, Bletterbach. Jeremiah har en nærdødsoplevelse i forbindelse med en redningsaktion han deltager i. Det påvirker ham stærkt, og i arbejdet med at komme over oplevelsen, forstår han, hvor farlig denne kløft er, da han opdager, at tre mennesker er blevet dræbt på en nærmest dyrisk facon, i en massakre, i selve kløften for tredive år siden. Og det er det dyriske ved drabene, der optager ham. Ved at tale med beboere i byen, bliver hans mistanke om en dyrisk kraft bekræftet, og efterhånden blever opklaringen af drabene vigtigere end alt andet for ham. Hans besættelse af gåden er ved at ødelægge forholdet til hans kone, hans svigerfar og beboerne i den lille by, men han evner ikke at holde sig fra mysteriet. Historien, om end lige lovlig lang, emmer af kulde og flotte landskaber, hemmeligheder og skjulte lidenskaber. Romanen slutter nærmest filmisk i et crescendo af lidenskab, fare, had og skræk. Om end forfatteren er italiener, synes jeg romanen har en mere amerikansk tone og stil. Historien er spændende op farverig og beskriver den barske natur, men en stramning af teksten havde været en fordel. Af Susanne Bogh (20.09.2017) Andre bogomtaler af Susanne |
