Gyser, hvor intet er, hvad det umiddelbart giver sig ud for at være. Det er virkelig uhyggeligt ind imellem.

Kristina Ohlsson har ifølge forlaget skrevet sin første gyser. Det er selvfølgelig helt korrekt, men Kristina Ohlsson plejer at være rimelig barsk i sin skildringer, uanset om det er Fredrika Bergman/Alex Recht eller Martin Benner hun har taget kærlig under sin behandling, så derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at dette er en grum historie.

I Syge sjæle lever Lukas med en makabre fortid. Han var en af tre personer, der ti år tidligere forsvandt fra Kristianstad, og som dukkede op igen et par uger efter sin forsvinden. De øvrige to gymnasieelever forsvandt og er aldrig siden set. Lukas har forsat hukommelsestab. Et af Lukas problemer er, at han er i tvivl om, om han selv kunne være gerningsmanden! Lukas er nået frem til, at han for at få fred i sindet, er nødt til at kende sandheden.

Nye beboer er kommet til den gamle præstegård i byen. Ægteparret Anna og David har et lidt anspændt forhold til hinanden, ikke mindst da Anna pludselig begynder at opleve uhyggelig syn – eller måske er det virkelighed! Hun ser f.eks. et jernkors gravet ned i haven og David senere ser efter, er der intet mystisk i haven. Gentagende gange oplever Anna uforklarlige ting, og hun begynder at undersøge præstegården nærmere, for at se, hvad den gemmer på af hemmeligheder.

Mistanken går efterhånden i retning af David, ligesom en far til en af de forsvundne piger også opfører sig mærkelig. Det er et lille samfund – og der skal ikke meget til, før man skiller sig ud.

Lukas og faren nærmer sig efterhånden hinanden og sammen begynder de at grave dybere ned i hændelsesforløbet. Det skulle de aldrig have gjort!