menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Barnet af Fiona Barton. - , 2017 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: England

Denne bog foregår i: London (England)

Tre kvinders liv blandes for alvor sammen da liget af et dødt spædbarn dukker op. Hvem er barnet og hvorfor er det gravet ned i en have for mange år siden?


Skelettet af et spædbarn dukker op da nogle huse rives ned. Det bliver til en lille notits i en avis, men den notits fanger især tre kvinders øjne.
Den første er Angela der for mange år mistede sin nyfødte datter på tragisk vis. Den anden er Emma som har psykiske problemer, da hendes fortid gemmer på frygtelige hændelser hun har fortrængt.
Den tredje person er journalisten Kate som vi kender fra forfatterens første bog 'Enken'.

Kate griber fat i historien og begynder at grave i sagen. Med sig har hun praktikanten Joe, som viser sig at have et par skjulte talenter.
De tre kvinders liv og historier krydser snart hinanden og flere mørke hemmeligheder fra fortiden dukker op i deres liv. Kate graver sig dybt ned i historien og med sit arbejder hjælper hun politiet til aat opklare sagen.

Bogen er inddelt i kapitler dedikeret til hver af de tre hovedpersoner, og det hjælper godt på at finde ud af hvem er hvem. Og vi får derved ogsmå lejlighed til at komme godt ind under huden på de tre kvinder.

Jeg er vild med forfatterens første bog 'Enken' og denne er en fin opfølger. Vi har denne gang Kate mere i fokus under opklaringen af sagen. Forfatteren forstår at skrive så jeg fanges helt ind og bare lige skal læse et par sider mere.
Gode personbeskrivelser er med til øge læseoplevelsen. Men den slår dog ikke min oplevelse da jeg læste forfatterens første bog 'Enken'.


Af Lone Pedersen (09.11.2017)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden