menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Strengt fortroligt : spændingsroman af Karen Cleveland. - , 2018 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Spion og undercover

Denne bog foregår i: USA

Denne bog foregår i: Washington DC (USA)

Vivian jagter sovende russiske spioner. En dag dukker et billede op på hendes computer af en person hun kender særdeles godt. Hvad er op og ned på livet, bliver en udfordring for Vivian og familien.


Vivian Miller arbejder som analytiker hos CIA i afdelingen med fokus på de russiske affærer.
Her har Vivian arbejder især med at finde sovende russiske agenter. Dertil har hun udviklet et stykke software som viser sig at være afgørende for Vivians fremtid.

En dag dukker en mappe op på en computer der tilhører en muligt mistænkt– en mappe med navnet venner. Der er fem billeder i mappen – og et af billederne kender Vivian alt for godt.
Det viser sig at være et billede som bringer ikke bare Vivians liv i fare. Men hele hendes families liv er nu i fare. Og det fra flere kanter.

Snart er Vivian på flugt. Hun kan ikke vide hvem hun kan stole på. For alt hvad hun tidligere troede på, er måske en løgn? Langsomt pilles hendes hverdag fra hinanden, og hun må virkelig tænke strategisk for at redde sin familie.

En spændende moderne agent-roman som er meget troværdig. For de personer som elsker spionromaner fra 1980’erne, her er der et godt nyt bekendtskab.
Sproget er letflydende, historien er spændende. Og der er masser af cliffhangers, som gør du lige læser et par sider mere inde du lægger bogen fra dig.

Du bliver som læser efterhånden mere og mere paranoid – ligesom vores hovedpersoner. For hvem kan du stole på? Får du alle tråde med i fortællingen? Og hvad skal Vivian gøre ved hele familiens situation.

Og så slutter bogen med et herligt twist som lige giver det sidste til fortællingen.
Jeg har siden slutningen af 80'erne været fascineret af agenthistorier, og jeg er ikke blevet skuffet ved at læse denne bog. Jeg er i den grad klar til at læse mere fra forfatterens hånd


Af Lone Pedersen (07.03.2018)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden