![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale 87 sekunder af Lone Theils. - , 2017 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) En ung kvinde findes druknet i Christianhavns kanal. Hvem er hun? Hvorfor skulle hun dø? Det er plottet i denne krimi, som er kommet i stand for åben mikrofon i radioen. ![]() Omslag af: Peter Stoltze, Stoltze design En ung kvinde findes druknet i Christianhavns kanal. Det opdages at afdøde er blevet forgiftet med insulin, men inden politiet kommer meget længere, findes endnu en kvinde i kanalen. Politiet, med Georg Guldmann i spidsen, begynder at grave i den unge kvindes liv. Amalie var i lære som kok og levede et stille liv. Hun havde en hemmelig kæreste som var meget jaloux. Faktisk så jaloux så han har skadet Amalie med damp i restauranten hvor de begge arbejder. På en overvågningsvideo fra en kiosk, findes der et par personer. Den ene er en kendt politiker, og den anden en ukendt mand med en usædvanlig hat. Manden med hatten reagerer ikke på politiets efterlysning, så Guldmann og kollegerne kommer på hårdt arbejde med at finde ham. Sagen trævles op og viser sig at være større end ventet. Du får som læser også forklaringen på titlen I stramt sprog og handling, får vi en lille hurtigt krimi fra den kendte forfatter. Der er inddraget flere instanser som politiet vil benytte når de opklarer drabssager. Bogen er blevet til i en radioudsendelse, hvor du stadig kan høre podcasten. Det er gode input du som lytter får, til hvordan forfatteren har opbygget sin fortælling. Det er en underholdende let sag, som passer fint ind i april måneds #læseudfording2018 – en bog på under 300 sider. Podcast til første afsnit finder du her: https://bit.ly/2uCLPcX Af Lone Pedersen (02.04.2018) Andre bogomtaler af Lone |
