Da der findes et lille barneskelet i en bygning der skal rives ned, tilkaldes Ruth. Men hvor gammel er skelettet egentlig? Og har det forbindelse til en nyere sag?

Ruth tilkaldes til et nybyggeri, da man finder nogle barneknogler under en gammel mur der skal rives ned.
Men hvor gamle er knoglerne? Er de så gamle at det er en del af et ritual, eller er det nyere knogler?

Det viser sig bygningen tidligere har været brugt til katolsk børnehjem. Og fra det børnehjem forsvandt der for 40 år siden to børn. To børn som aldrig er blevet fundet igen.

Ruth Galloway og Harry Nelson giver sig i kast med efterforskningen, men ikke alle er glade for der bliver rodet op i den gamle sag.
Ejeren af bygningen er meget interesseret i hvad Ruth finder ud af, og opsøger hende ofte.
Samtidig er der et par andre arkæologer i nærheden, som også gerne vil også gerne have detaljer om hendes fund.
Og snart er Ruth i fare, mens Nelsons kolleger faktisk er dem der finder gådens løsning.

Igen har vi et solidt persongalleri. Det er dejligt velkendt allerede af vende tilbage til Ruth og Harry. Og landskabet i marsken.
Plottet er igen solidt og gennemarbejdet, så det er en fornøjelse at læse. Og der bliver læst i højt tempo, for at finde løsningen så hurtigt som muligt