![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Præsidenten er forsvundet af James Patterson. - , 2018 (dansk udgivelsesår) Genrer: Modige mænd, Storbyjunglen, Storpolitiske Denne bog foregår i: USA Denne bog foregår i: Washington DC (USA) USA's præsident vælger at forsvinde, for at opklare en sag der kan lægge landet i ruiner. Det bliver en kamp på liv og død, og hvem kan han egentlig stole på? ![]() Omslag af: Mario J. Pulice Præsident Duncan har modtaget en hemmelig besked fra sin voksne datter i Paris. Beskeden var: Dystre tider rammer på lørdag! Det får Præsidenten til at sætte alt ind på at løse gåden i de få dage der er tilbage inden virussen bryder ud. Præsidenten opsøges af et yngre par, som har oplysninger i sagen, men inden de når at fortælle mere i sagen, bliver kvinden skudt. Og præsidenten og den unge mand er på flugt. Præsidenten har nået at forberede lidt, så de tager ophold i et hus langt fra omverdenen. Og her sættes de bedste computergenier fra hele verden i sving. De skal finde computervirussen og stoppe den inden hele verden bryder sammen. Det bliver et par hæsblæsende dage. Der er stadig en lejemorder på spil i nærheden. Der er en forræder i blandt præsidentens nærmeste rådgivere. Og vil de forskellige lande i verden samarbejde om at opklare sagen? Det er spænding i højt tempo. Og i bedste filmstil. Jeg kan sagtens se filmen for min indre biografskærm og har måske også set noget lignende i en film eller to før. Det er let at se /læse hvor Bill Clinton har leveret insider information om hvordan en præsident kan og vil gøre i visse situationer. Og hvordan det politiske spil spilles i den amerikanske hovedstad. Men solid og god tju-bang underholdning er det. Af Lone Pedersen (22.06.2018) Andre bogomtaler af Lone |
