menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Pigen under jorden af Elly Griffiths. - , 2018(1-2) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde

Denne bog foregår i: England

Pigen under jorden er første bind i en nyere engelsk kriminalserie, med en knogleekspert som hovedperson. Samtidig er Ruth Galloway sin helt egen Miss Marple.


bogomslag
Ruth Galloway er arkæolog og ekspert i knogler. 10 år før romanens tid, fandt en stor udgravning af en jernalder-fæstningsværk sted i saltmarsken i nærheden af King’s Lynn i Norfolk. Ruth blev både forelsket i en mand og i saltmarsken. Nu er hun alene og har i alle årene boet helt uden i kanten af saltmarsken, hvor klimaet til tider er rimelig hårdt.

Lucy Downey forsvandt ligeledes for 10 år siden og da politiet er stødt på nogle knogler i marsklandet, tager de kontakt til Ruth Galloway for at få hendes hjælp. Desværre kan Ruth hurtig konstatere, at knoglerne er meget gamle – og derfor ikke kan tilhøre Lucy Downey.

Endnu en pige forsvinder fra området og pludselig har Nelson behov for alt den hjælp han kan få, hvis har som ansvarlig for efterforskningen skal finde personen bag den nye forbrydelse.

Ruth vil gerne hjælp til, hvorfor han viser hende alle de breve, som han har modtaget i løbet af de sidste 10 år. Brevene må være fra morderen og måske en som kender morderen godt.

Ruth arbejder sammen med Nelson i marsklandet for at finde spor – og hendes viden omkring jernalderen gør, at hun kan udtænkte, hvor det logiske sted for at gemme et mord vil være.

Ruth Galloway får undervejs i opklaringen tættere kontakt til sine egne følelser vedr. tidligere kollegaer og elskere i sit liv.

’Pigen under jorden’ er første bind i en lang serie kriminalromaner om Ruth Galloway. Historien er bestemt meget interessant, og ikke mindst Ruth er et interessant bekendtskab. På den ene side virker hun lidt som en moderne miss Marple, samtidig med at dette krydres med hendes faglige ekspertise. I selskab med Ruth Galloway er man rigtig godt underholdt, også selv om forbrydelsen hun i denne første roman er med til at opklare, er grum.


Af Per Kjær (17.03.2019)

Denne bog er også omtalt af: Lone

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden