menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Mørkets ridder af Michael Connelly. - , 2019 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde

Denne bog foregår i: USA

Denne bog foregår i: Los Angeles (USA)

Gave – Spændende og suverænt godt fortalt – Harry Bosch er bedre end nogensinde! Harry graver i en gammel mordsag da han afbrydes af den yngre Renée Ballard. De to slår deres efterforskninger sammen.


bogomslag
Omslag af:
Christinna Lykkegaard Nilsson
Harry Bosch arbejder stadig som frivillig ved San Fernando politiet samtidig med han arbejder med en af sine egne sager.

Harry graver i en gammel mordsag – sagen om den unge Daisy der blev fundet i en skraldespand, samtidig med han har Daisys mor boende i sit hus.
En aften er han på jagt efter spor fra den originale mordbog, og besøger Hollywwod-stationen hvor de papirer er. Her opdager kriminalassistent Renée Ballard ham, og snuser rundt for at finde ud af hvad Harry var på jagt efter.
Efterhånden bliver Renée optaget af sagen og kontakter Harry med et tilbud: Vi hjælpes om sagen i deres fritid i håbet om at opklare den gamle sag.
Det fører de to politifolk rundt i forskellige kroge af Los Angeles i jagten på en morder der tror han har klaret frisag.

Det er et fantastisk stærkt nyt makkerpar Michael Connelly søsætter med denne bog. Der er dynamik i makkerparret og det er lidt som at opleve en yngre Harry i Renée. Det er en fryd at læse forfatterens bøger, for vi kan følge Harry gennem hele Los Angeles, ligesom det er herligt at læse om kvinders liv i amerikansk politi.
Bogen blev slugt på få dage og så er der lang tid til næste bog i serien.
Både Sagen om Daisy og Renée Ballard har vi mødt før. I sagen om "To slags sandhed".
Det er Harry Bosch i bedste stil, nu med en ny spændende makker som jeg ser frem til at læse mere om i kommende bøger.

Gave – Bogen er tilsendt af Forlaget Klim


Af Lone Pedersen (16.04.2019)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden