![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Mester Jakob : spændingsroman af Emelie Schepp. - , 2019 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde Denne bog foregår i: Sverige Denne bog foregår i: Norrköping (Sverige) Reklame - En morder myrder kvinder med korte intervaller og der er ikke mange spor. Med Jana i spidsen, går Mia og kollegerne i gang med efterforskningen som bliver et kapløb med tiden. ![]() Omslag af: Lise Kihle En kvinde findes brutalt myrdet og hendes ben syet sammen inden hun er smidt i floden. Det er andet offer inden for kort tid, så politiet frygter der vil ske flere mord. Og da endnu en kvinde forsvinder, bliver alt sat ind på at finde hende i live. Ja Berzelius sættes i spidsen for opklaringen, men hun har samtidig sin bror Danilo i tankerne. For Danilo har søgt om at få genoptaget sin sag, hvor han er dømt til forvaring på ubestemt tid. Der er ikke mange spor i sagen om de forsvundne kvinder, men der dukker et op som sætter politiet og Jana på sporet af morderen. Et spor som leder hen til den anstalt hvor Danilo bor, men den berørte unge mand vil ikke tale med nogen. Så nogen må vinde hans tillid inden endnu en kvinde skal lade livet. Der er dømt spænding og højt tempo fra starten af denne krimi. Jeg var i den grad fanget ind fra side et i bogen og læste den i et stræk. Der er nogle steder hvor det måske er lige lovligt letkøbte tilfældigheder, så køber jeg præmisen. Og læser krimien med stort velbehag. For det er en god historie og et godt sprog der leveres. Det er femte bind i serien og kan godt læses uden du har læst de andre, men det er altså en fordel. For der er meget historie omkring Jana og de andre politifolk som er værd at få med. Og så er det dejligt at denne krimi slutter med en cliffhanger. Så er vi sikker på der kommer mer om Jana, Per, Henrik, Mia og de andre i Norköpping! Reklame – Bogen er tilsendt af Politikens Forlag. Af Lone Pedersen (15.08.2019) Andre bogomtaler af Lone |
