Klassisk puslespilskrimi med mord på teatret, mens politikommissæren er til stede i teatret – det er hyggelig læsning.

Ngaio Marsh skrev 32 kriminalromanen med politikommissær Alleyn fra Scotland Yard i hovedrollen. I ’Mord i Rampelyset’ er Alleyn i teatret med sin gode ven, Nigel Bathgate. Alleyn og Bathgate er inden forestillingen omme bag scene og møder forskellige af skuespillerne og folkene bag tæppet. Spændingen er lidt anspændt, men forestillingen skal også snart begynde.

Forestillingen forløber godt indtil sidste akt, hvor en person skal skydes på scenen. Attrap patronerne til pistolen er blevet udskiftet, så der nu er rigtige kugler i pistolen. Midt på scenen bliver Arthur Surbonadiers skudt. Mange teatergængere synes Surbonadiers spiller helt fantastisk, mens Alleyn straks er klar over, at pistolen indeholdt rigtige patroner.

Resten af romanen foregår i dette teatermiljø, hvor det snart viser sig, at mange havde gode motiver til at slå Arthur Surbonadiers ihjel. Stemningen er god, men reelt er jeg nok mere tilhænger af Maria Lang og hendes ’Mord på teatret’. Dette skyldes nok primært, at jeg ind imellem ikke finder Ngaio Marsh hovedperson helt så charmerende som Maria Langs ’Puk’.

’Mord i rampelys’ er god underholdning, men ikke mere end det.