Anden verdenskrig er nået ind i den strenge vinter 1943-1944. En betjent bliver myrdet og så går Poul Bjørner endnu engang i aktion.

Livet på Station 7 på Østerbro fortæller om dagligdagen for en gruppe politifolk. Hovedpersonen er endnu engang Poul Bjørner og denne gang er der primært to sager, som Bjørner forsøger at opklare. Mordet på en politibetjent og mordet på en ung kvinde, der kvæles lige inden sit bryllup.

Brudens kommende mand er drager – og deraf titlen ’Dragerkuskens brudenat’. Livet som drager hører vi ikke meget om, til gengæld fortæller Ole Frøslev gennem Poul Bjørner, hvordan drageren er mærkelig uengageret i sin bruds død. Uanset hvilke spørgsmålet Bjørner stiller manden, har han straks et svar parat. Et svar som selvfølgelig ikke bringer ham selv i fedtefadet.

Samtidig med dette følges en overvågningssag. Denne gang er det en gammel bekendt fra ’Hestetyven’, som Bjørner og hans kollegaer forsøger at få fat i. En del af deres arbejde bliver dog halvvejs umuliggjort at nazisternes dominans i København. Selv på Station 7 er der tyskvenlige politifolk, så det er ikke altid helt let kollegaerne imellem at snakke frit om alle de sager de har gang i, specielt ikke, hvis de omhandler tyskvenlige danskere.

Poul Bjørner har heldigvis sig retfærdighedssangs i orden og forsøger hele romanen igennem at leve op til sine holdninger. Samtidig kommer Bjørner tættere på modstandsarbejdet ved at hjælpe en kollega.

Ole Frøslev er som sædvanlig meget underholdende, og selv om romanen ikke er specielt nervepirrende på noget tidspunkt – er det rigtig hyggelig læsning.