menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Gøgens kalden af Robert Galbraith. - , 2013 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Privatdetektiver, Storbyjunglen

Denne bog foregår i: England

Denne bog foregår i: London (England)

Er det mord forklædt som selvmord, da den kendte fotomodel, Lula Landry, falder i døden fra sin altan? Cormoran Strike er lige ved at komme ud, hvor han ikke kan bunde.


bogomslag
En vinterdag styrter Lula Landry, efterspurgt engelsk topmodel, i døden fra sin tredje sals penthouselejlighed i Londons mondæne Mayfair kvarter. Politiet afgør at det er selvmord.

Offerets adoptivbror er ikke enig, og nogle måneder senere henvender han sig til privatdetektiven, Cormoran Strike, og beder ham undersøge sagen nærmere. Strike er tilbøjelig til at give politiet ret, men tager sagen. Forretningen går ikke strygende, så det dobbelte honorar skal man ikke kimse af.

Strike er Afghanistan-veteran og virker til tider som en elefant i en porcelænsbutik i de kredse, Lula færdedes i - modebutikker, natklubber, modehuse, filmstudier osv, men han er stædig, snakker med alle, høj som lav, og gør sig ret upopulær, og til sidst finder han det afgørende bevis. Afsløringen er meget overraskende og lige ved at koste Strike livet.

Han er blevet godt hjulpet af sin nye sekretær fra et vikarbureau. Robin er ikke uden evner i det fag, viser det sig, og hun kan ting, som Strike ikke kan, og det bliver spændende, hvordan det videre går med de to, om hun fortsætter som midlertidig, eller ...

Robert Galbraith er pseudonym for J.K. Rowling, forfatter til Harry Potter-serien, og det vakte en del postyr, da dette blev afsløret nogle måneder efter udgivelsen. Men hun opnåede hvad hun ville, bogen af den ukendte debutant blev godt modtaget.

I modsætning til Harry Potter-bøgerne er dette ikke en cliffhanger, men alligevel a good read - for at blive i det angelsaksiske. Den minder mere om den engelske puslespilkrimi. Modeverdenen med kokain, smart tøj, limousine-service og paparazziernes evige jagt på et afslørende billede, rygter der skaber nyheder er blændende godt beskrevet.

Ligeledes er personbeskrivelsen fin, den kantede Strike pakkes varsomt ud af det panser, han har opbygget, og Robin er et godt bekendtskab. Man kan hun håbe at dette makkerpar fortsætter med at opklare forbrydelser.

Skrevet af Marit Haugaard, 10.10.2013


Af Per Kjær (10.11.2020)

Denne bog er også omtalt af:

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden