menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Frejas blod : en nordisk krimi af Martin Holmslykke. - , 2015 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Koder og konspirationer, Modige mænd

Denne bog foregår i: Danmark, Norge

Denne bog foregår i: København (Danmark), Århus (Danmark), Oslo (Norge)

Reklame – Kristoffer tager sammen med veninden Luz rundt i landet, på jagt efter spor der kan føre til Dittes morder. Men andre skyer ingen midler for at få fingre i de ting de to finder.


bogomslag
Omslag af:
Lars Bennedsen
Kristoffer kan ikke forstå hans datters mor ikke henter sin datter efter en weekend hos faderen. Og snart må han indse hun er død. Politiet afskriver det som selvmord, da der lå et brev i bilen. Men Kristoffer nægter at tro på det.
Også fordi hun har efterladt Kristoffer et brev, der påstår hun er blevet myrdet. Og Kristoffer bliver bedt om at efterforske hendes død.
Det gør han sammen med en fælles veninden, Isabella Luz og snart kommer de to landet rundt i jagten på nogle skjulte gåder. Gåder som leder dem fra den ene ende af landet til den anden. Og helt til Sverige og Norge, i deres søgen efter nogle specielle nøgler.

Men hvem er det hold mænd der følger de to rundt i landet? For ikke at tale om de tilsvarende mærkelige kvinder som også følger Kristoffer og Luz landet rundt?
Hvad Kristoffer ikke ved er at Ditte var asetroende hvilket har ført til hendes død. For hun holdt ikke mund med bestemte ting der skete i en hemmelig loge af kvinder.

Det er en hæsblæsende fortælling i bedste Dan Brown stil. Der er spor der bruger bibelcitater, gamle vikingelegender og fortællinger om hvordan forhistoriske personer var med i broder/søsterskabet . Alt sammen leder det os videre i vores søgen efter hvad de fire nøgler skal bruges til. Og mixet af de forskellige trosretninger, gør denne bog ganske spændende.

Det er godt fortalt, solidt plot og med et par interessante personer i hovedrollen. Selvom man kan være irriteret på Luz, så har det en betydning senere i historie. Ligesom man også kan være lidt træt af den forsigtige og til tider naive Kristoffer.
Men jeg giver gerne min bedste og varmeste anbefaling af denne fortælling. Der er fart på, spænding og gåder krydrer fortællingen som gør jeg læste bogen i løbet af få dage.
Der er en bind to på gaden allerede og bind tre udkommer til foråret 2021. De skal bestemt også læses !

Reklame – Bogen er tilsendt af Forlaget panterpublish.dk


Af Lone Pedersen (17.11.2020)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden