menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Når tiden går i stå : kriminalroman af Ninni Schulman. - , 2021 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Sverige

Denne bog foregår i: Hagerfors (Sverige)

Reklame – Aftenen før premieren på egnsspillet i byen Hagfors, forsvinder en af hovedrolleindehaverne sporløst. Det viser sig hun er død. Snart findes en ung mand død – er der en sammenhæng?


bogomslag
Omslag af:
Helena Hammarström
Den unge kvinde findes død på grusom vis to dage senere. Politiet er straks på sagen med Christer Berglund og Petra Wilander i spidsen. Men de kommer ikke langt, før en ung mand fra byen findes skudt i sin egen have.

Der er ingen spor, så der tilkaldes hjælp fra Stockholm. Det bliver en langsommelig opklaring for der er virkelig ingen spor. Også fordi mordmetoderne er så forskellige. Er det virkelig samme morder eller bare en tilfældighed?
Politimester Christer Berglund og konen kæmper med at få et barn. Petra Wilander prøver at finde fodfæste efter en skilsmisse. Journalisten Magdalena Hanson kæmper mod sine indre dæmoner. Hun lider af depression og kan ikke få sagt det til manden Petter så hun kan få hjælp. Tværtimod synker hun længere og længere ned i mørket hvor hun har meget svært ved at se en vej ud.
Det viser sig at Magdalena kommer med en bid af opklaringen, som fører politiet på sporet af en grusom morder. Men da morderen kommer for tæt på Magdalenas familie, kæmper hun som en løve. På trods af sin sygdom.

Det er en pageturner på ca 500 sider. Men ikke mange sider for meget! Krimigåden er godt og spændende skruet sammen. Karaktererne er som altid vedkommende og vi følger deres privatliv med lige så stor interesse som vi følger opklaringen af gåden.
Og så er der Magdalena og hendes sygdom. Det er måske det bedste ved hele fortællingen. Indlevelsen og måden forfatteren får forklaret hvad det vil sige at have en depression er flot fortalt. Som læser føler jeg med både Magdalena men også med hendes omgivelser, som ikke forstår hvorfor hun er gået helt i stå.

For ikke at nævne dobbeltheden i titlen. Tiden går i stå for både den ene og den anden i denne fortælling. Magdalena med hendes sygdom. Petra med hendes uvilje til at give sig helt hen til Geir. Christers med hans projekt baby.

En varm og oprigtig anbefaling om at læse denne nye krimi. Den kan læses for sig selv, men som altid anbefaler jeg at læse de første i serien først. Så får du hele fortællingen om personerne du møder på din vej gennem bogen.

Reklame – bogen er tilsendt alpha Forlag


Af Lone Pedersen (30.01.2021)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden