Reklame - I Lasse Holms nyeste krimi er vi tilbage i den danske Guldalder, hvor en meget ung Johanne Luise Heiberg kommer til at spille en central rolle i en mordgåde.

Efter Lasse Holm har været i både Romerriget (Romeren ; Grækeren ; Republikaneren) og vikingetiden (Lodbrogsønnernes hævn ; Lodbrogsønnernes ran ; Lodbrogsønnernes død) er turen nu nået til den danske Guldalderen. For mig, er det jo væsentlig mere spændende periode end forrige historier alene pga. tidspunktet historien foregår i. Der er samtidig tale om et indre København, hvor man fortsat kan gå rundt i de gader, som romanens personer levede i. Det gør romanen mere nærværende.

På volden i København findes en mand dør. I nærheden af liget ligger en pistol og politiet tror at der er tale om selvmord. Det er Johan Gebhard Harboe som er død! Dette er starten på en historie, hvor Lasse Holm fører læseren gennem Københavns smalle gader og stræder og ikke mindst – ind i det kongelige teater. Det kongelige teater er samtidig skueplads for mange forskellige typer af mennesker, som kommer i teatret som tilskuere: kongen såvel som pøblen.

Hanne er en ung skuespiller, som lige har haft sit gennembrug i forestillingen ’Aprilsnarrene’. Ud over Johanne Luise Pätges (senere Heiberg) optræder andre historiske personer i romanen som f.eks. Johan Ludvig Heiberg, Thomasine Gyllembourg og den myrdede Johan Gebhard Harboe. I romanen er det nok primært disse fire personer som spiller de mest afgørende roller i historien ud over den fiktive person Jern-Hansen, som er vægter, og manden der fandt liget af Harboe. Jern-Hansens opførsel i starten af romanen får stor betydning for hele sagens udvikling.

Jern-Hansen spiller også en afgørende rolle i Hannes liv, selv om hun er uvidende om hans indblanding. Jern-Hansen har kendt Hannes mor, som kender mere til Jern-Hansens blakkede fortid end han ønsker.

Romanen springer flere gange mellem nutiden, som er marts 1829 og til episoder i personernes forhistorie. Det giver et mere nuanceret billede af hovedpersonerne, samtidig med at det fortæller levende om datidens samfundsforhold. En vigtig historie i fortællingen er kvindernes omgangstone med hinanden, og ikke mindst, hvordan de bliver opfattet af de forskellige mandlige personer i romanen. Det er i sig selv interessant læsning.

Lasse Holm har krydret flere scener med både forfattere og kulturpersonligheder, som ikke spiller en afgørende rolle for selve krimigåden, men som er med til at give et levende billede af København i Guldalderen.

Lasse Holm bruger ’Elverhøj’, som kulisse i sig afgørende scene, hvor morderen endelig bliver udpeget. For mig leder det straks tankerne hen på ’Olsen Banden ser rødt’, hvor scenen gennem Det kgl. Teater med ’Elverhøj’ som baggrundsmusik vel er filmens højdepunkt. Synes det er en herlig reference til en mere nutidig Guldalder for dansk film.

Selve krimiplottet har ikke fyldt meget i ovenstående, ikke fordi den er uinteressant og ind imellem lidt nervepirrende for den unge Hanne. Men synes faktisk hele miljøet var nok så spændende som selve krimi-delen af romanen.

Hvis du kunne lide Hamann og Jørgensen renæssancekrimierne fra 2011 og 2013 er jeg sikker på at du også vil kunne lide denne. Minder desuden om krimier af Martin Jensen, selv om disse krimier foregår væsentlig tidligere i Danmarkshistorien.

For mig må Lasse Holm gerne gå i gang med en ny historie fra den danske Guldalder.

Reklame - Bogen er tilsendt af Politikens Forlag