Kedelig krimi fra 1950’ernes London. En seriemorder er løs i byen og Gideon fra Scotland Yard gør sit til at opklare forbrydelsen.

Det var med stor spænding jeg gik i gang med J.J. Marric: ”Gideon fra Scotland Yard”. Det er et eksempel på Rosenkildes ellers helt igennem fantastiske udgivelsesprofil i 2010’erne. Jeg havde aldrig hørt om J.J. Marric på forhånd – og kunne fra romanens omslag læse, at det er pseudonymt for John Creasey (1908-1973) og at man sammenligner ham med Georges Simenon og Erle Stanley Gardner.

Kriminalromanen er en blanding mellem en detektivroman og en politiroman. Gideon er kriminalkommissær i Scotland Yard og man følger primært han vej gennem Gideons professionelle tilværelsen. Det er aldrig rigtig spændende – og spørgsmålet er, om det ikke er min største anke mod romanen. Selv om romanen er hyggelig kommer man aldrig specielt tæt på Gideon.

I starten af romanen bliver der lagt op til en skandale i forhold til korruption, og selv om J.J. Marric introducerer søsteren til den korrupte politimand og hun kommer til at spille en større rolle i selve sagen, synes jeg han får for lidt ud af historien.

Romanen er skrevet tilbage i 1955 og det kan være medvirkende årsag til mine forbehold. Altså at romanen reelt er lidt for kønsløs og uden stillingtagende af nogen art.