En grum morder brænder sine ofre på et bål på stenkredse rundt i Cumbria. Den dag han skærer navnet Washington Poe ind i sit tredje offer, må Poe genoverveje sin stilling.

Poe var tidligere politikommisær og arbejdede med højprofilerede sager. Men en fejl i en sag gjorde, at han blev degraderet og suspenderet. Poe opsøges af sin tidligere assistent, Stephanie Flynn, der nu har overtaget Poe stilling, og hun tvinger Poe til at hjælpe med sagen om brændofrene.

Det er en omfattende sag, hvor forskellige kendte og velhavende mænd findes brændt på et bål ved en af Cumbrias mange stenkredse. Stenkredsene har oprindeligt været brugt til rituelle ting der omhandler passager og død. Så det er nærliggende for Poe og kollegerne at grave i den vinkel af sagen. Men det er ikke her det giver bedste spor. Derimod er Tillys brug af computeren med at give et gennembrud i sagen.

Poe befinder sig godt i stillingen om politiassistent og han får snart et tæt samarbejde med den socialt udfordrede Tilly. Poe spiller ikke altid efter reglerne, men det er også med til at tvinge efterforskningen fremad. Og det bliver snart et mere magtfuldt spil der skal spilles, da kirken indblandes i sagen.
Og Poe må erkende at alt ikke er som det ser ud på overfladen, og at der var en speciel grund til morderen ville have Poe med i efterforskningen.

De to hovedpersoner, Poe og Tilly, har et fint samspil. De er hinandens modsætninger, men det er også det som gør fortællingen mere interessant. Tilly er højt begavet og kommer fra et meget beskyttet hjem. Hvor Poe er den garvede rotte som kender spillets regler og hvordan de nogle gange kan omgås. Ikke altid til Tillys tilfredsstillelse. Det giver også visse sjove situationer hvor der er plads til en latter fra mig som læser.

Det er en fortælling med tempo på og et godt gennemarbejdet og spændende plot. Selvom jeg havde luret noget af gåden, så havde jeg ikke set hele plottet på forhånd. Så der var glædelige overraskelser for mig som læser undervejs.

Bogen blev kåret som årets krimi i England i 2019.