menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Den gode datter af Karin Slaughter. - , 2017 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: USA

Denne bog foregår i: Pikeville (USA)

En sag om et skoleskyderi udvikler sig snart til en sag der har tråde 20 år tilbage i tiden. I nutiden må to kvinder genoplive familiesammenholdet og stå sammen for at retfærdigheden kan ske.


bogomslag
Omslag af:
Lisa Krebs
Da Samantha ’Sam’ er 15 år og søsteren Charlotte ’Charlie’ er 13 år, ser de deres mor blive myrdet. Og samtidig bortføres de to piger af to bevæbnede forbrydere. Sam skydes og begraves levende, mens Charlotte når at flygte lidt væk. Men hun redder sig ikke langt nok væk, inden den ene forbryder overfalder hende og hun voldtages brutalt.

20 år senere sker et skoleskyderi, hvor Charlotte er på skolen, og den unge Kelly findes med pistolen i hånden. Foran ligger skoleinspektøren og en lille pige død.
Charlottes far, Rusty, er advokat og påtager sig at forsvare Kelly. For Rusty tror Kelly er uskyldig. Charlotte er også advokat, men da hun er vidne i sagen kan hun ikke hjælpe sin far.

Kort efter bliver Rusty stukket ned foran sit hjem, og det får Sam til at komme til hjembyen hvor hun ikke har været i de 20 år siden overfaldet. Nu genoplever de to kvinder hvad der skete den gang, og langsomt får de genoprettet det familie med og tætte venskab de havde som børn. Og samtidig får de trævlet sagen op.

Karin Slaughter er kendt for to serier – den med Will Trent og den med Sara Linton fra Grant County . De to er nu smeltet sammen til en. Men hun kan også rigtigt meget med de stand-alone- romaner hun har skrevet.
Her er mer plads til for alvor at fortælle om USA i nutiden, med de udfordringer der er. Fx. Spidsfindigheder i amerikansk lovgivning. Og der er plads til den store og brede familiefortælling. Og det mestrer hun altså også. Jeg er suget ind i fortællingen og kan ikke stoppe med at læse. For hvordan så Sam på barndommens overfald? Og hvordan så Charlie på det? Og hvad er rigtigt? Hvad er det med deres forældre, og hvordan kan en amerikansk lilleby udvikle sig på den måde den gør. Had og familiekævl glemmes ikke, men fortsætter i generationer.
Plottet er solidt og det er dragende at læse med. Hvor meget jeg end elsker serien om Will og Sara, så er jeg altså også rigtig vild med disse stand-alone-romaner fra Karin Slaughter!


Af Lone Pedersen (08.09.2021)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden