![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Mand uden ansigt : krimi af Dennis Jürgensen. - , 2021 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk Denne bog foregår i: Danmark Melum ved det jyske vadehav bliver genstand for flere uhyrligheder: flere børn forsvinder og der begås mord i lokalsamfundet. Det starten et samarbejde mellem Danmark og Tyskland. ![]() Dennis Jürgensen har med ’Mand uden ansigt’ introduceret en ny krimiserie på dansk. Det er de to efterforskere kriminalassistent Lykke Teit fra Personfarlig Kriminalitet på Københavns Politigård og Hauptkommissar Rudi Lehmann fra Polizei Flensburg, som skal til at arbejde sammen. I Vadehavet på grænsen mellem Danmark og Tyskland finder en skolelærer og hans elev en nedgravet mand, hvor kun mandens hoved stikker op. Kort efter at liget er fundet, bliver skolelæreren slået ned og eleven bortført. Sønderjylland Politi beder om hjælp udefra, og det bliver Lykke Teit og Rudi Lehmann som skal arbejde sammen om at opklare forbrydelsen. I starten er kriminalkommissær Mogens Krogh fra Sønderjyske Politi ikke glad for indblandingen og forsøger at hævde sig. Rudi Lehmann er dog mand for at klare Mogens Krogh og sætter ham pænt og ordentlig på plads. Generelt er det lokale politi dog glade for hjælpen og selv om hovedparten af opklaringen og selve undersøgelserne foretages at Lykke og Rudi, så laver det lokale politi sin del af sagen. Synes det er befriende, at Dennis Jürgensen ikke gør mere ud af storby/lokale samfund, da det er meget fortærsket i litteraturen. Det gør en roman kedelig, hvis ikke man kan tilføje nyt til den historie. Mere interessant er forholdene mellem Lykke Teit og Rudi Lehmann. Aldersmæssigt er det som far og datter, og det påvirker kun opklaringen i positiv retning, at vi ikke lige skal have en kærlighedshistorie imellem hovedpersonerne. Til gengæld har både Lykke og Rudi smerte i bagagen. Rudi har mistet sin datter og forbryderen er aldrig fanget, mens Rudis familie har en smertelig nazistisk baggrund. Efterhånden som romanen skrider frem, gør det forholdet mellem dem let og påvirker opklaringen i meget positiv retning. Selve krimigåden er ud over liget i vadehavet, en morder uden ansigt, en bortførsel, en gammel bortførsel og endnu et par dødsfald. Historien er til tiden meget spændende, bl.a. der hvor eleven forsøger at komme fri og slippe ud af sit fangenskab. Til gengæld havde jeg nok håbet på knap som malende beskrivelser af mordene. Kunne bedre lide historierne om Roland Trier, men ’Mand uden ansigt’ er bestemt ikke et dårligt bud på et nyt dansk-tysk efterforskningspar. Det er tidligere set af bl.a. Hans Schmidt Petersen. Af Per Kjær (25.10.2021) Andre bogomtaler af Per |
