P.D. James debutroman fra 1963 virker i dag lidt langsommelig og har tydelige spor af upstairs / downstairs problematikken.

Martingale er det lokale gods, hvor godsejeren ligger for døden. I sin nærhed har han både kone og en usædvanlig tro husholderske, som gør meget for at hjælpe herskabet i familien.

I husstanden er ligeledes en voksen søn, som er læge og en voksen datter. Endelig er der en nytilkommen stuepige i Sally Jupp, som kommer fra en kvindehjem, hvor hun har boet med sin baby. Nu er hun flyttet ind på godset.

Der holdes middag for familien og vennerne. Både børnenes og forældrenes venner – ikke en stor flok, men virkelig nogle personligheder. P.D. James skildre de enkelte personer som hele mennesker, som hver især har sit af slås med.

Den rimelige dårlige stemning i huset forværres, da Sally Jupp erklærer, at Stephen har friet til hende! Det sender chokbølger igennem forsamlingen – og i løbet af natten bliver Sally myrdet.

Tiden er inde til, at vores helt – Adam Dalglish træder ind på scenen. P.D. James skrev 14 romaner om kriminalinspektør Adam Dalglish, som nok er kendt af mange danskere for de mange tv-serier over hendes romaner, hvor Roy Marsden spiller hovedrollen.

Under Dalglish undersøgelser viser det sig snart, at ingen rigtig holdt af Sally Jupp, nok reelt heller ikke Stephen. Samtidig viser der sig nogle negative sider af Sally. Denne negativitet går igen i hele Maxie-familiens samvær med deres venner. Det hele virker lidt forloren – og jeg tænker at det helt klart har været forfatterens mening med sine beskrivelser af stemningen.

Den første roman om Adam Dalghlish hører til i den dårligere ende af P.D. James forfatterskab. Når det er sagt, er meget af hendes forfatterskab bestykket med rigtige gode krimier.