![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Ringmanden af Allan Erik Mortensen. - , 2017 (dansk udgivelsesår) Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde Denne bog foregår i: Danmark Voldsomme voldtægter i provinsen skaber utryghed for indbyggerne i Gæringe. Da der pludselig sker et voldsomt mord i byen, får politiet travlt ![]() På få år har Allan Erik Mortensen skabt en dansk kriminalserie fra provinsen. Serien følger den unge og fra København fraflyttet politibetjent Jon Harding. Harding har en fortid i sædelighedspolitiet på Vesterbro, hvor der tilsyneladende er sket noget voldsomt i Jons fortid. Det gør at han vælger at fraflytte København. Jon hverdag hos Lokalpolitiet går, selv om han tit og ofte har voldsom hovedpine! Specielt hvis han bliver en smule stresset – og det gør Jon tit. Jon har nu boet et par år i provinsbyen Gæringe på Vestsjælland og arbejder sammen med den gamle politibetjent Viggo Brodersen – de er landbetjente. I Gæringe har der igennem årene være en voldtægtsforbryder løs og Jon bruger en del af sin fritid til at gennemgå alle sagsakterne, for at finde mulige spor i sagen, som tidligere betjente har overset. Viggo er ikke tilfreds med Jons prioriteringer, men for Jon giver det mening. Jon var den første betjent på stedet efter den sidste voldtægt, hvilket har sat dybe spor i ham. Kvinderne er ikke kun voldtaget, men deres vielsesring er ligeledes blevet fjernet. Heraf romanens titel: Ringmanden. Der sker et voldsomt mord i skoven. Som læser følger vi morderen. Morderen ligger brændsel under sit bedøvede ofre - hænder, fødder og skridt. Morderen venter på at manden vågner – og manden ser morderen, inden bålene tændes og brænder ofrene ihjel. Det virker voldsomt. Allan Erik Mortensen beskriver mordet. Lokalpolitiet får nu hjælp fra til at opklare forbrydelsen. Drabsafdelingen fra Vestsjællands politi rykker ud og hurtig viser det sig, at Jon sammen med kollegaerne Vistige og Fabian arbejder godt sammen. Til gengæld er kollegaen Viggo Brodersen noget mavesur – og ikke videre tilfreds med at skulle tage sig af al småkriminaliteten i byen. Endnu et mord sker i byen – og nu er gåden endnu større – for hvilken relation er der mellem de to mænd som er blevet myrdet, og som kommer fra forskellige dele af lokalsamfundet i Gæringe. Moral i forhold til forbrydelser og ikke mindst proportioner kommer til at spille en rolle i forholdet mellem Jon og Viggo. Allan Erik Mortensen har skrevet en meget spændende og nervepirrende kriminalroman – og jeg kan heldigvis glæde mig til de øvrige bind i serien. Af Per Kjær (28.10.2021) Andre bogomtaler af Per |
