menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Exit af Palle Schmidt. - , 2022 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Modige mænd, Storbyjunglen

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

Reklame – En lastbil forsvinder med narko syd for grænsen. Hauge sættes til at opklare sagen, men det bliver en balancegang, for det er ikke let at vide hvem i toppen der er indblandet.


bogomslag
Omslag af:
Palle Schmidt
Hauge slår sig sammen med Marcello som chauffør og de to begynder at spørg sig for hos medlemmer omkring klubben. Og langsomt dukker der spor op som peger på det er Lennox der har snuppet lastbilen. Desværre er Lennox smidt ud af klubben og derefter forsvundet sporløst, så er det bare et rygte eller er der hold i sagen?
Uanset hvad, så får Hauge til opgave at opspore Lennox og slå ham ihjel. Men det er lettere sagt end gjort for ingen har hørt fra Lennox siden han forsvandt.
Langsomt får Hauge og Marcello små oplysninger der gør de kan stykke mere af sagen sammen. Men det bliver det ikke bedre af, for det ser ud til der er kræfter i rockerklubben der prøver at saboterer deres undersøgelse. Og samtidig vælte præsidenten i klubben.

På trods af det er en dybt kriminel person vi følger som hovedperson, så er jeg meget optaget af serien om Hauge og vennerne i rockerklubben. Der er humor og varme iblandet hele den kriminelle gåde. Der er skæve karakterer og der er troværdige karakterer. Om jeg så ville bryde mig om dem hvis de var virkelige, er en anden sag. I denne fortælling fungerer det rigtigt godt. Og det er en fortælling som forfatteren har fuldt overblik over og bringer mig som læser trygt igennem. Og det sker i højt tempo hele vejen igennem.

Vores hovedperson Hauge har også et retfærdighedsprincip som nogle gange bringer ham i konflikt med omverdenen. Forfatteren forstår at skabe spænding og en underholdende historie som gør jeg bare læste bogen i et stræk.
Jeg er klar til mere med Hauge i spidsen hvis den chance opstår igen.

Reklame – Bogen er tilsendt af forfatteren


Af Lone Pedersen (07.04.2022)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden