menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Mørket ved besked : krimi af Arnaldur Indridason. - , 2022 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde

Denne bog foregår i: Island

Denne bog foregår i: Reykjavik (Island)

Gave – En mand findes død i en gletscher udenfor Reykavik – han forsvandt for over 30 år siden. Hvordan er han havnet der? Konrad dykker ned i fortiden og det bliver også en forløsning for ham selv.


bogomslag
Omslag af:
Harvey Macaulay, Imperiet
Konrad er pensioneret fra politiet og hygger sig med biografture, børnebørnene og i det hele taget at have tid til sig selv.
Da liget af den forsvundne Sigurvin dukker op i en gletcher udenfor Reykavik, bliver Konrad bedt om at tale med en mistænkt fra 30 år siden da Sigurvin forsvandt.
Egentlig vil Konrad ikke blande sig i sagen, men kan alligevel ikke lade være med at dykke ned i sagen.

En sen aften dukker Herdis op hos Konrad og fortæller om sin afdøde brors minder fra hans barndom. Om at have set noget som måske var et vigtigt spor i Sigurvin forsvinden. Men desværre er Herdis bror død i en bilulykke hvor føreren stak af fra uheldet.

Det betyder at Konrad snart laver sin egen undersøgelse sideløbende med politiets. For Konrad kan finde gamle vidner der pludselig kommer frem med små detaljer fra fortiden som fører Konrad videre i søgningen på hvad der er sket med Sigurvin.

Det er Island som vi kender det - der er masser af politik og magtkampe indenfor politiet. Og så er der den ene betjent der opklarer sagen. Men det er også Island med sne, kulde og den natur som netop gør krimier fra landet til noget specielt.

Det giver gode mindelser til en nyere islandsk krimiforfatter – Ragnar Jonasson og hans trilogi om Hulda.
Det er stemningen og beskrivelsen af hele det islandske samfund der giver mig disse associationer.

Jeg vil gerne læse mere om Konrad og hans pensionistliv, så jeg ser frem til flere bøger i denne nye serie.

Gave – Modtaget uopfordret fra Forlaget Gyldendal


Af Lone Pedersen (07.08.2022)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden