menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Dødbringende besked af Helen Cox. - , 2020 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi

Denne bog foregår i: England

I 2020 blev Helen Cox introduceret til de danske krimifans. Helen Cox lader en kvindelig bibliotekar være med i opklaringen af forbrydelser. Det er rigtig hyggeligt!


bogomslag
Kitt Hartley er kvinde, bibliotekar og te-drikkende. Hun arbejder på Universitetsbiblioteket i Vale i York. Kitt bor alene og bliver pludselig indblandet i en efterforskning, da hendes veninde, Evie Bowes anklages for mordet på sin ekskæreste, Owen.

Kitt Harley bliver flere gange afhørt af kriminalkommissær Halloran, og samtidig med selve krimi-gåden og opklaringen af, om Evie er skyldig eller uskyldig, mærker man snart en gensidig interesse Harley og Halloran imellem.

Selv om Kitt arbejder på et universitetsbibliotek, har hun læst hundredvis af kriminalromaner, så hvor svært kan det egentligt være at opklare en forbrydelse? Kitt går derfor i gang med sin egen efterforskning for at bevise Evies uskyld.

Historien om Kitt Hartley minder på flere måder om de hyggelige krimier med Ruth Galloway af Elly Griffiths. Helen Cox har skrevet fire romaner i serien, hvoraf de tre er udkommet på dansk.


Af Per Kjær (14.10.2022)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden