![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Forbandelsen : roman om en forbrydelse af Christoffer Carlsson. - , 2021 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk Denne bog foregår i: Sverige Gave – Louisa dør i en brand og hendes kæreste dømmes for mord. 11 år senere dukker nye spor op som sår tvivl om morderens skyld. Er det den forkerte morder der sidder i fængsel? ![]() Omslag af: Henrik Koitz En husbrand afsløret liget af den unge Louisa. I nærheden af huset finder politibetjent Vidar Jøonsson en mand med blod over det hele. Det er Edvar, Louisas kæreste og Isaks elskede morbror. Edvar bliver dømt for mordet på Louisa og sendes i fængsel. Det forstår Isak ikke, for hans forældre holder hele sagen hemmelig for ham. Det får Isak til at digte ting om sin morbror hele livet igennem. Først i teenagealderen finder Isak ud af hvad der er sket med morbror Edvard. Og det gør Isak forvirret, for er det sandt hvad alle siger om Edvard? 11 år efter branden, dukker der nye spor op i sagen, som for især betjent Vidar Jönsson sår tvivl om Edvards skyld. Er der en anden forklaring på Louisas død? Vidar graver i sagen og forfølger gamle spor og hans egen tvivl om sagens rette sammenhæng får op til flere knæk undervejs. Hele sagen påvirker også byen hvor branden er sket, og flere føler skyld over sagen eller de implicerede. Det er en fortælling om skyld. Og forbandelse. Kan forbandelse nedarves og hvor meget skyld indeholder vi mennesker? For Isak og Edvard stammer fra en familie med sociale problemer og især Isak er bekymret for om der er dele af denne adfærd som kan arves. Isak er usikker på om hans families skyld og voldelige liv er nedarvet og tør derfor ikke tro på sig selv eller på et liv sammen med andre. For vil han pludselig gå amok? Det er en til tider afdæmpet fortælling om store følelser. Men også meget insisterende fortælling om en egn, en lille drengs frygt for fremtiden og et spørgsmål om vi som mennesker gør det godt nok. Jeg var opslugt af fortællingen som på en side er en kriminalfortælling, men som på en anden side lige så meget er en fortælling om mennesker. Der er udkommet endnu en roman i serien her og den ser jeg frem til at læse snarest. Gave – Bogen er tilsendt uopfordret af Forlaget Gyldendal Af Lone Pedersen (04.02.2023) Andre bogomtaler af Lone |
