![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Arvtageren af Camilla Sten. - , 2022 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi Denne bog foregår i: Sverige Eleanor arver en herregård efter sin døde mormor. Da hun med sin kæreste, advokaten og moster Veronika drager til slottet, sker der snart uforklarlige hændelser. ![]() Eleanor ser sin mormors morder flygte efter mordet, men Eleanor kan ikke kende ansigter da hun lider af klinisk ansigtsblindhed. Så morderen er ikke blevet fundet. En dag kontaktes Eleanor af Richard der er advokat som vil have hende med til herregården, Solhøga, for at lave en endelig boopgørelse efter mormoren. Eleanor kendte ikke til Solhøga, men sammen med sin kæreste Sebastian tager de tre afsted en weekend. Da de ankommer til Solhøga er moster Veronika der. Alle finder sig et værelse og så går weekenden stille i gang. Det bliver snestorm og voldsomt vejr. Ingen kan forlade herregården, ligesom der ikke er mobilsignal med omverdene. De er helt afskåret fra omverdenen på Solhøga. Samtidig oplever især Eleanor mærkelige hændelser. Snart tager begivenhederne fart. Veronika overfaldes og efterlades i sneen. Richard forsvinder sporløst. Det samme er godsforvalteren Mats. Og så er der den dagbog som Sebastian og Eleanor har fundet under gulvbrædderne. Jo mere Eleanor læser i den, jo nærmere kommer hun en opklaring af hvad der er i gang. For er alle hvem de giver sig ud for, og hvem spiller med fordækte kort? Det er en suverænt spændende fortælling vi har for os. Der er tråde til de bedste fortællinger om det lukkede rum – en lille sluttet flok af personer – hvem har gjort det? Der er gys og spænding for alle pengene. Den får min varmeste anbefaling, og jeg skal helt klart læse mere af forfatteren. Jeg lyttede en del af fortællingen på lydbog og det blev det bestemt ikke ringere af. Her er den oplæst af Grete Tulinius som altid er en god oplæser Af Lone Pedersen (23.04.2023) Andre bogomtaler af Lone |
