Krimimessen i Horsens

Krimisiden er en del af Bognettet

af Sofie Fredborg 27.04.2004

Krimimessen i Horsens var igen i år på hele to dage fyldt med spændende krimioplevelser. Artikelen her fortæller og viser billeder fra dagene.

Krimimessen i Horsens var igen i år på hele to dage fyldt med spændende krimioplevelser. Der var masser af forfattere på programmet og hele to priser og en masse diplomer blev uddelt. Som noget helt nyt var der sat tid af til signering af bøger af de deltagende forfattere. Det var noget mange benyttede sig af. Artikelen her fortæller og viser billeder dagene.

Henning Mortensen
Første forfatter efter velkomsten om lørdagen var forfatteren Henning Mortensen, der fortalte om sin nye krimi: "Den femte årstid".

Romanen er en genskrivning af hans 25 år gamle krimiserie. HM fortalte at serien er blevet genskrevet både teknisk og litterært. Han synes selv han er blevet meget bedre til at skrive, bl.a. på grund af hans velkendte serie (ikke krimi) om Ib. Historien er også sat frem i tid, og HM fortalte at det bl.a. havde betydet en del for farten af handlingen at der i dag findes mobiltelefoner. Han synes også man i dag kan tillade sig at være meget mere rå i sine beskrivelser end man kunne for 25 år siden.

Desuden er der kommet hele bølgen med mere intertekstualitet (dvs. at man laver referencer/henviser til andres eller egne tekster som en del af romanens virkelighed). Dette bruger HM meget i den nye bog. Han beskriver selv bogen som en sort komedie med temaerne: "at komme ud af fængslet" (både det indre og det ydre) og "Hvad er virkeligheden bag virkeligheden ?".

På spørgsmålet om Mortensen havde tænkt på Hans Scherfig under tilblivelse af romanen, svarede han at det måtte være ubevidst, men at han selvfølgelig havde læst Scherfig og godt kunne se nogle lighedspunkter.

Gretelise Holm
Næste forfatter var Gretelise Holm, der er bl.a. er forfatter til krimiserien om journalisten Karin Sommer Gretelise Holm var en meget underholdende interviewperson. Hun fortalte levende om sit forhold til romanerne. Hun bruger sin hverdagserfaring som journalist i sin skrivning og skriver primært for at underholde sine læsere.

Gretelise Holm synes at opbygningen af et godt plot er det sværeste. At få tingene til at gå op i en højere helhed til slut i romanen. Det gælder om at lave en god skitse og derefter fylde hullerne ud.

Holms hovedperson i indtil nu to krimier hedder Karin Sommer. Karin Sommer har i den første roman "Paranoia" gennemgået noget ganske forfærdeligt. Den nye roman foregår i et lukket lokalsamfund. Det giver personerne i romanen en naturligt grund til at møde hinanden i lokalsamfundet, hvorimod det f.eks. i København vil være noget ulogisk at folk fra forskellige bydele alt for tit møder hinanden tilfældigt.

Bogen handler bl.a. om tro og overtro. Om forskellige mennesker der tro på forskellige ting. Dette giver en dynamik mellem personerne.

Gretelise Holm har efter eget udsagt en utraditionel heltinde. Hun er kvinde i 50’erne, hvor hun hverken er sex-objekt eller en Miss Marple type. I det hele taget er der ikke mange roller til kvinderne i denne aldersgruppe i romaner (og heller ikke indenfor film-området kan redaktionen tilføje). Om forskellen mellem de to romaner med Karin Sommer sige Holm selv at hvor den første er meget uhyggelig er den næste roman meget mere hyggeligt.

Henrik Day Poulsen
Derefter havde forfatteren Niels Lillelund en samtale med retspsykiateren Henrik Day Poulsen, der lige er kommet med bogen "Psykopater"
Men hvad er en psykopat? Vi fik en forklaring og især en afgrænsning til andre psykotiske træk.
Der er flest psykopater blandt mændene i samfundet(2-3%), end blandt kvinder (1%) og at det til en vis del er arveligt, men også miljø spiller ind. Men kvinder kan altså også være psykopater. I alt mente Henrik Day Poulsen at der i Danmark er mellem 100.000 og 200.000 psykopater. Heldigvis for "os andre" er det kun de færreste psykopater, hvis handlinger resulterer i noget kriminelt.

Men Day Poulsen mener at fiktion overgår virkeligheden i visse tilfælde, selvom virkeligheden kan være grusom nok. Hans bog består af fiktive historier men relaterede til virkeligheden, og det har været spændende at lege med fiktionen. Day Poulsen mener ikke det gør noget hans bog betegnes som underholdning da den måske kan lære folk at se en psykopat inden det er for sent.

Day Poulsen ville kun sætte navn på en enkelt virkelig "psykopat" - nemlig Lundin. Lundin har fået benævelsen fra en læge, men mener at det vigtigt at vi kan genkende psykopatiske træk, så vi ikke så let bliver manipuleret når vi møder én.

En meget underholdende og interessant samtale med Niels Lillelund, om et emne vi jo ofte støder på i krimilitteraturen, men måske ikke ved så meget om.

Andrew Taylor
Efter frokost lørdag, var det tid til at møde Andrew Taylor. Der bl.a. er forfatter til en lang række historiske krimier fra 1950’ernes grænseområde mellem England og Wales, i den lille opdigtede by Lydmouth. En grund til at Taylor skriver om 50erne er at det er historisk samtidig med at den stadig kan huskes, og han synes at det romantiske billede vi har bygget op af 50’ernes England er helt forkert.

Lydmouth-serien handler også meget om stedet, personerne og deres indbydes interaktion med hinanden. Taylor har også valgt at skrive om 50’ernefordi der ikke findes andre krimiforfattere der har skrevet om denne periode i Englands historie. Det er jomfruelig jord og samtidig er det hans egen barndomstid. Taylor er født i 1951. Han ser 1950’erne som den historiske periode, da Storbritannien vandt krigen, men tabte imperiet. Samtidig må man også sige at Storbritannien vandt vejen til velfærden. England i starten af 50erne var meget fattigt, f.eks. fortsatte rationaliseringen af dagligvarer helt frem til 1955. England var i denne periode et meget splittet land, mellem de moderne der ville industrisamfundet og nye moderne værdier og de konservative som stadig opfattede England som Imperiet og foretrak de klassiske dyder og klassedeling.

I bøgerne om Lydmouth viser Taylor denne konflikt mellem de to hovedpersoner: den borgerlige familiefar, der lever i middelklassen. Modsat ham er der den kvindelige og moderne journalist. Disse to bliver stærkt tiltrukket af hinanden, men kan på grund af tiden og konventionerne ikke få følelserne for hinanden forløst.

Taylor går højt op i at gøre detaljerne i romanerne autentiske i forhold til perioden, men også folks opfattelse af moral skal passe med 1950’erne. Homoseksualitet er drivkraften i en af romanerne og behandles på 1950’ernes præmisser. Korea-krigen er et andet tema. Vi har et billede af traditionel kønsroller, hygge, alle kender hinanden i landsbysamfundet. Men sådan var 1950’erne ikke! Det er bl.a. det han forsøger at skrive om. Nostalgien er en måde at gå tilbage til "homeland" på. For Taylor gælder det om at genbygge 50’erne i læsernes bevidsthed, således at der svarer mere til de rigtige 50’ere.

Birgitte Jørkov
Som den sidste forfatter om lørdagen var Birgitte Jørkov sat på programmet. BJ er historiker og har bl.a. skrevet to historiske krimier om købmandsenken Elne i et middelalderligt Helsingør.

Ideen til at skrive en historisk krimi fik hun af en veninde der opfordrede hende til at prøve denne genre. Jørkov synes ikke selv at det var det bedste ide, da hun som forsker kunne se en konflikt mellem korrekthed ift. romanens fiktion vs den virkelige historie.

Hovedpersonen er kvinde, selvstændig, velbegavet. Hun har ingen formel magt, men kunne være meget aktiv. Hun skal overleve og har sin egen købmandsgård efter at hun er blevet enke.

I Helsingør i 1450 kunne kvinder normalt ikke eje deres egen købmandsgård, men pga. mangel på købmænd i byen er dette ikke urealistisk i forhold til tiden. Efter ca. 1 års enkestand blev kvinderne normalt gift igen.

Birgitte Jørkov blev spurgt om al den øl der blev drukket i byerne og fortalte at vandet i Helsingør var så forurenet at det ganske simpel var nødvendig for befolkningen at drikke øl. Datidens øl havde en lavere alkoholprocent at vores øl af i dag.

I Jørskovs nyeste roman er fattigdommen på vej. Der er krig mellem Danmark og Sverige og store dele af Skåne bliver brændt af, hvorved Helsingør ikke kan få friske forsyninger af madvarer. Elne Jeps købmandsgård brændes af. Brænde i købstæderne på dette tidspunkt er ikke ualmindelige men Elne får alligevel mistanke om at branden er påsat.

Birgitte Jørkov ønsker at give et bredere, mere broget og farverigt billede af Danmark i middelalderen, som hun mener ikke var særlig "mørk".

Steen Langstrup
Inden samtalen med Langstrup kom i gang fik forfatteren overrakt et diplom fra Dansk Kriminalakademi for sin fornyelse af genren.

Langstrup har via tegneserie lært og fortælle en historie i kun fire billeder og denne teknik er delvis overført til romanerne. Man kan da heller ikke sige at Stikker med sine 180 sider er en specielt stor roman.

Langstrup fortalte at han brænder for det han laver. At han gerne vil have indflydelse.
En del af interviewet med Steen Langstrup handlede da også om forlagene og Langstrup manglede medbestemmelse på en forsidens udformning for blot at nævne et enkelt eksempel. Derfor har Steen Langstrup lavet sit eget forlag "2 Feet", hvor Stikker også er udkommet. Samtidig er Langstrup ifølge eget udsagn bedre til at sælge sine egne bøger til udlandet end hans tidligere forlag var.

Om tilblivelsen af Stikker fortæller Langstrup at han efterhånden var træt af at høre at vi i dag har mistet vores værdier. Dengang anden verdenskrig kom forbi Danmark var der også en række valg og folk skulle tage valg mellem moral og overlevelse, hvilket ikke var let.

Langstrup har haft en stor interesse for anden verdenskrig og KZ-lejre og læst en masse litteratur om emnerne. Det er en tid som taler til mig fortalte han. At skrive historiske romaner i en moderne sprog og stil finder Langstrup ikke forkert. Om der ikke fandtes trusser i 1944, men derimod underbenklæder er en biting synes han for som han siger: "Mit publikum var ikke gamle mænd fra besættelsen. Jeg skriver til min egen generation her i nutiden."

Palle Rosenkrantzprisen
Dansk Kriminalakademi har flyttet deres uddeling af Palle Rosenkrantz prisen fra Bogforum til Krimimessen og det er vi en del som er glade for.
Prisen er jo opkaldt efter forfatteren til Danmarks første krimi.
De nominerede var John le Carre "Absolutte venner", Alexander McCall Smith "Giraffens tårer", Arne Dahl "Europa blues", Michael Connelly "Mørkere end natten", Andrea Camilleri "Terrakottahunden", Gunnar Staalesen "Som i et spejl".

De 7 medlemmer af Akademiet havde valgt Arne Dal som fik overrakt prisen samt et diplom.
Desuden var der en pris til Forlaget Rosinante for introduktionen af Alexander McCall Smith for det danske publikum. Det er en anderledes krimi, hvis man kan kalde det en krimi.
Desuden fik Søren Meinertsen debutantprisen for "Børnenes ven", ligesom Benni Bødker fik et diplom for relanceringen af Palle Rosenkrantz med hans nye flotte ugivelse af Danmarks første krimi "Hvad skovsøen gemte".

Marianne Kainsdatter og Læsernes Krimipris
Sidst på søndagen blev Bog og Ide kædens pris "Læsernes Krimipris", den gik til Marianne Kainsdatter, som er pseodonym for Svend Åge Madsen og hans kone. Svend Åge Madsen var mødt op til prisuddelingen og bagefter fortalte han lidt om sit "krimi-forfatterskab".

I mange år vidste ingen at det var Svend Åge Madsen der stod bag pseudonymet. Han fortalte at grunden til at han havde brugt pseudonym, var at han havde "malet sig selv ind i et hjørne", sådan at ikke alene alle andre, men også hans egen selvopfattelse fik ham til at være en eksperimenterede forfatter. Pseudonymet gav ham et frirum til at skrive mere bredt og derved komme ud over den grænse som prædikatet som eksperimenterende og smal forfatter havde spærret ham inde i. Han fortalte at han i den nyeste roman, havde taget fat på ideen om et giftstof der ikke kunne spores. Store dele af bogen blev skrevet under et intenst 3 ugers skriveophold i udlandet, hvor de diskuterede om aftenen, Svend Åge Madsen skrev om natten og afleverede romanen til sin kone når hun stod op og han gik i seng om morgenen. Han beskrev det som en meget speciel tid, hvor han levede sig så meget ind i romanens univers at han næsten ikke turde at spise noget (men at han jo heldigvis var overlevet :-).

Alt i alt nogle utroligt spændende og givende dage. Vi fra krimisiden vil gerne sige tak for en god messe til arrangørerne. Vi glæder os meget til næste år.

"Skrevet af Lone Hansen, Per Kjær Fredborg og Sofie Fredborg"