 Krimisiden er en del af Bognettet | Krimimesse i Horsens 2005 af Sofie Fredborg 23.04.2005 En lang række krimi-entusiaster var igen i år samlet i Horsens, da Horsens Bibliotek sammen med et par boghandlere og forlag holdt den årlige krimimesse. Programmet i år var fra starten ramt af et par aflysninger, men andre forfattere sprang hurtigt ind i stedet. Samtidig blev messen i år afholdt fredag og lørdag så der var mulighed for andre besøgende end vanligt. Krimihøst - 2004 Fredagen startede med at Anton Koch-Nielsen gennemgik krimihøsten 2004. Der udkom ca. 40 danske titler og ca. 70 titler fra USA eller England. Fra resten af verden udkom der kun omkring 30 titler, hvoraf de 20 var fra Sverige-Norge. Et par danske højdepunkter var Leif Davidsen "Fjenden i spejlet" og Jens Henrik Jensen "Økseskibet". Begge rigtigt gode eksponenter for den politiske thriller. Desuden dukkede nogle gode debutanter op på scenen i 2004. Det drejer sig bl.a. om Cecilie Olrik som fortæller en rystende historie om selvtægt og Palle Holst med en krimi der omhandler handel med kvinder. Der kom også en del oversatte krimier, hvor John Dunning leverede en af de bedste. Denise Mina afsluttede sin trilogi med ”Forløsning” og Andrew Taylor har skrevet om Edgar Allan Poes barndom i England på god krimi-vis. Man kan sige krimien i dag er gået for den excentriske detektiv eller den professionelle detektiv til at opklaringen varetages af kompetente politifolk som dermed er kommet på banen i deres eget fag, retsmediciner o.lign. Der bruges ikke de klassiske spor i opklaringen, såsom aske på gulvet eller selvmodsigelser i tilståelser, men derimod hårdt og realistisk opklaringsarbejde. Dagens opklaringsarbejde vises som en snavset nutid med dna-spor og mobiltelefoner. Det vil sige vi møder en genkendelig hverdag i krimierne i dag. Liv Mørk Derefter kom den ene halvdel af forfatter-pseudonymet Liv Mørk på scenen. Det drejer sig om Merete Pryds Helle som var taget fra Italiens ro til Danmark for at berette om sin og manden Morten Søndergårds nye forfatter, Liv Mørk og ”hendes” første roman. Hun fortalte om sin egen passion for krimier. Hun(mente at Agatha Christie blev undervurderet) og hvordan Liv Mørk opstod: En varm dag i en bilkø skulle der ske noget, så hun og manden begyndte at berette for hinanden. Og således opstod Liv (som er født på Christies dødsdag) og langsomt udviklede de to forfattere en krimi i fællesskab. De to forfattere er meget optagede af blinde. I ”Hvad øjet ikke ser” skal de blinde bruge andre sanser i opklaringen, hvilket tilfører romanen andre dimensioner. Ligeså gemmer forbryderne sig bag en facade som der skal andre sanser til at opklare. Merete Pryds Helle mener godt et menneske kan begære en ting så voldsomt at mennesket vil begå ondskab får at få sit begær forløst: det kunne f.eks. være begær efter magt eller penge. Helle er træt af den psykologiske morder i en krimi, hvor alt bliver forklaret via morderens barndom. I stedet er hun tilhænger af at voksen ville begå ondskab for at nå sine mål. Plottet er allerede på plads til en kommen roman ligesom personerne er fundet. Så vi skal bare have tålmodighed, for de to forfattere er langsomme skrivere. Kurt Aust Dette er oprindeligt et pseudonym for Kurt Østergaard men da han for en del år siden flyttede til Norge, fandt han det upraktiske med dette efternavn så det blev ændret. Aust fik sin inspiration til den første roman i forbindelse med årtusindskiftet og en nogle fanatiske kristne mente at det ville være tidspunktet for Jesus genkomst på jorden. Omkring århundredeskiftet 1699-1700 havde Nostradamus foreudsat at jorden ville gå under, hvorfor dette var en oplagt mulighed for at lave paralleller mellem romanen historisk tid og nutiden. Samtidig markerede tidspunktet overgangen mellem traditionel tænkning og oplysningstidens nye epoke, hvor mange nye opdagelser blev gjort. I de foreløbig tre romaner han har skrevet, er det den samme hovedperson vi følger. Pedder sidder som gammel og fortæller om sin ungdom, hvor han mødte forskellige kulturpersonligheder. Og det meste er rigtigt, da Aust bruger en del tid på research. Kurt har fra starten af en roman lagt sig fast på fire ting: Hvad skal der ske? Hvorfor ske det? Hvordan bliver det gjort? Og hvem har gjort det? Der kan dog opstå overraskelser hen ad vejen da personerne udvikler sig. Specielt morsom var en lille episode hvor Aust først 100 sider længere fremme finder ud af at kvinden gjorde som hun gjorde fordi hun var gravid. Hvem taler om altvidende forfattere? Del fire i serien er skrevet i Norge og Kurt arbejder pt. på roman nr. fem som dog foregår i nutiden. Kriminalfilm Her fulgte Bo Tao Michaëlis og Henrik Palle, som skulle fortælle om berømte kriminalfilm. Det blev dog mest til en nostalgisk hygge-snak om Film Noir, som vel kun kunne interessere Bo Tao og Henrik selv. De viste klip fra Ridderfalken samt Fanget af fortiden og to nyere film med træk fra Film Noir. Dette var ubetinget krimimessens dårligste indslag. Sara Blædel Så blev det tid til debutanten Sara Blædel som ville fortælle om sin roman ”Grønt støv”. Romanen handler både om opklaringen af to mord, men også om parforhold og venindekultur. Sara bruger en del tid på research hos f.eks. politiets drabsafdelingen. Blædel blev sommetider overrasket over hvor lidt dramatik der er over deres arbejde. Samtidig kender hun fra sin egen tid som journalist, til sager hvor hun er blevet presset længere ud end ønsket. Og nogle gange har hun også fulgt op på en historie som hun bagefter syntes blev håndteret forkert. Ligesom det sker for Camilla i romanen. Et par inspirationskilder for Sara er Liza Marklund, Åsa Larsson og ikke at forglemme den danske forfatter Gretelise Holm. De har alle en dejlig blanding af arbejde og privatliv som gør deres romaner interessante. Måske der er flere kvinder i krimilitteraturen i dag, fordi kvinder i det hele taget er kommet mere frem i verden. Sara udsender den 21. april 2. del af serien om Louise & Camilla med titlen: ”Kald mig prinsesse”. Jo Nesbø Jo Nesbø var kommet fra Norge for at deltage i messen. Det første spørgsmål var hvorfor hans hovedperson Hole drikker så meget? Og svaret var – ligesom i romanerne - fordi han er tørstig! Men også fordi han i en ung alder begyndte at drikke og kunne holde til det i modsætning til mange jævnaldrende. Jo Nesbø har fra starten 3-4 scener der skal med i romanen og bygger derefter romanen op mellem disse scener. Han er en del af film-generationen hvorfor hans romaner ofte er meget filmiske. Som eksempel på en god film nævnte han ”Silence of the lambs”. Hvorfor har Norge så lang en tradition for mange krimiforfattere? Det vides ikke men det er nok en tilfældighed. Bo Tao Michaellis svarede så selv på spørgsmålet, at det måske var fordi der i Danmark er en stærkere opdeling mellem krimi og den finere litteratur. Underligt at man som tilhører hvert år skal høre på hvor godt det går i vores nabolande i stedet for at glæde sig over den lange række af danske krimiforfattere. Jo Nesbø er meget optaget af spørgsmålet om ”kriminalitet” er absolut og mener at kriminalitet hænger sammen med sted, tid og kultur. Bl.a. kunne han let forestille sig at Hole i et andet samfund var den kriminelle og Holes dødsfjende Volle på den rigtige side af loven. De to er hinandens modsætninger, fordi Hole er den tolerante og Volle hader svaghed, samtidig med at han har klare nynazistiske træk. De handler på noget måder ret ens bl.a. ved at bevæge sig på kanten af normaliteten. Niels Krause-Kjær Tidligere pressechef hos det konservative folkeparti. Krause-Kjær fik derved ideen til romanen Kongekabale. Hans ønske var at fortælle en vedkommende historie i populær form. For det var ikke et ønske at skrive en kronik i avisen eller en debatbog, som kun ville interesserer Christiansborg-folkene men at nå ud med sit budskab til en større del af befolkningen. Så fortællingen blev til for at underholde og pga. den gode historie. Krause-Kjær har ingen ambitioner om at være en del af finlitteraturen. Det er hans intention at komme læseren i møde og ikke omvendt. At få sin roman filmatiseret var en anderledes oplevelse. Han havde reelt ikke megen indflydelse på filmen. Da han opdagede at instruktøren ville beholde hovedhistorien som den er beskrevet i romanen synes Krause-Kjær også det var mere underordnet. Samtidig synes han at filmen er lykkes flot. Krause-Kjær synes det er i orden der ændres på fortællingen, så længe moralen, budskabet og indignationen er den samme, det er det der er hjertebarnet for ham. Der er en ny roman på vej og der er en mulighed for at Ulrik også kommer med i den, ligesom han er i ”Tilskueren” om end i en mere tilbagetrukket form. Jens Henrik Jensen Jens Henrik Jensen er med sin nye roman Økseskibet, gået noget væk fra den internationale scene. Hans nye hovedperson Nina Portland, er ansat i politiet i Esbjerg. Hun er en rigtig sej vestjyde, ”med en del saltvand i årene”, en drengetøs, der både er alenemor og har det sorte bælte. Historiens krimiplot bygger på en rigtig historie fra 1993. Jens Henrik Jensen har lavet meget research, men fulgte også historien tæt fra sit arbejde på Esbjerg-redaktion af Jyske Vestkysten. Til spørgsmålet om hvorfor han havde valgt en kvindelig detektiv denne gang, svarede han at han havde lyst til en ny detektiv og hvis han havde valgt en ny mand var han bange for at det bare blev et spejlbillede af hans tidligere detektiv, Kassanski. Han havde kun fået positive tilbagemeldinger på det at bruge en kvinde, selvom der var Kassanski-tilhængere som gerne så flere bøger med ham. Det havde han nu ikke planer om foreløbig. I stedet regnede han med at skrive to bøger mere i serien med Nina Portland. Økseskibet er i øjeblikket ved at blive oversat til tysk, og der er også filmplaner, som dog ikke er fastlagte endnu. Palle Rosenkrants prisen 2004 Uddelingen af Palle Rosenkrants prisen 2004 fra Det danske kriminalakademi, forgik igen i år på krimimessen Prisen, som er på 5000, - kr udover æren havde 5 nominerede romaner: Denise Mina: Forløsning John Dunning: Klokken to, sommertid Andrew Taylor: Den amerikanske dreng Alexander McCall Smith: Moral for smukke piger Henning Mortensen: Den 5. årstid Det blev Henning Mortensen som fik prisen for romanen om Sanne og hendes drøm om et bedre liv. En gavtyv gangsterroman med episk bredde og fuld af magisk realisme. Akademiet uddelte også en række diplomer: Sara Blædel fik prisen for en bemærkelsesværdig debut, Jens Henrik Jensen fik prisen for bedste spændingsroman, Nikolaj Arcel fik en pris for Kongekabalen (modtaget af Krause-Kjær) Ole Michelsen sad fast i et tog, men arrangørerne var hurtige. De fik overtalt leder af Sherlock Holmes museet,til at holde et oplæg om krimi-seriehæfterne anno 1909. Utroligt, men sandt. Det var et meget morsomt og inspirerende oplæg vi her fik. Ole Michaelsen blev eftermiddagens højdepunkt. Ikke pga. de efter vores mening kedelige franske film, men derimod fordi Michaelsen havde en stor portion selvironi. DR og anmeldere fik selvfølgelig lidt på hattepuden, men det blev leveret flot. Endelig afsluttede Leif Davidsen dagen med en snak om ogomtale.asp?nr=311">Fjenden i spejlet</a>. Der var desværre ikke så meget nyt for Davidsen at fortælle til de af tilhørerne der tidligere har deltaget i krimimessen, men han leverede varen, så alle var godt undeholdt. Alt i alt var det igen i år en flot krimimesse med mange interessant oplæg. Herligt at møde forfatterne. Men man skulle måske overveje at lave en brainstorm på hvordan man næste år kan gøre messen mere aktiv for publikum, det er hårdt at sidde stille og lytte i to dage. Af Per Kjær Fredborg, Lone Hansen og Sofie Fredborg |
