Mail-interview med Peter Robinson

Krimisiden er en del af Bognettet

af Lone Pedersen 04.07.2005

Alan Banks siger nok selv til når han er træt af mig, siger britiske Peter Robinson. Han er i England nået til bind 16 mens vi her i Danmark spændt venter på næste bind. Samt gerne de første 9 :-)

"Sp: Hvordan blev du forfatter. Hvordan kom du i gang?"
Sv: Lige siden jeg var barn, har jeg nydt at høre og selv fortælle historier. Efterhånden som jeg voksede op læste jeg meget og fyldte diverse notesbøger med historier og illustrationer. I teenagealderen blev jeg interesseret i poesi, mest igennem beat-forfatterne, og i de næste 16 år skrev jeg kun poesi. Da jeg skulle skrive min Ph.D. i engelsk litteratur, opdagede jeg Chandler, Freeling, Simenon samt Sjöwall & Wahlöö og blev interesseret i kriminallitteratur. Efter at have læst en masse af det, syntes jeg, jeg var klar til at prøve selv.

"Sp: Hvordan skriver du? Har du et plot klar fra starten, eller starter du et helt andet sted?"
Sv: Jeg har ikke et plot klar fra starten, ingen synopsis overhovedet. Jeg starter sædvanligvis med et sted og et offer og lader plottet komme fra det. Sommetider ved jeg endda ikke, hvem morderen er, før jeg er tæt på slutningen. Og så må jeg selvfølgelig gå tilbage og ændre nogle ting!

"Sp: Hvor meget research ligger bag dine bøger?"
Sv: Det kommer helt an på bogen. Jeg stoler på min kontakt i politiet mht. procedurer men jeg ligger ikke under for det. Jeg tager mig ind imellem friheder. Jeg måtte lave en masse research til "I en tør tid", fordi en stor del af bogens handling foregik i Yorkshire under anden verdenskrig. Og i "Playing with fire" lavede jeg research på ild og undersøgelser af ildspåsættelser. Men nogle bøger kræver ikke så meget baggrundsmateriale. Jeg kan godt lide at arbejde med en historisk periode, om det så kun er tilbage i 1965 eller 1969. Det er en meget spændende ting at arbejde med og jeg håber, jeg kommer til at gøre mere af det. Men allerhelst arbejder jeg på at få karaktererne rigtige.

"Sp: Hvad er det sværeste I skriveprocessen?"
Sv: Den første del, at få de blanke sider, eller skærmen, fyldt med ord, der giver mening. Men det er samtidig også den mest spændende periode, for hver dag er forskellig, og alt kan ske. Gennemlæsning er lettere, men kan sommetider blive rutine. Og når det kommer til redigering og korrekturlæsning, er jeg så irriteret på bogen at jeg har lyst til at smide den væk!

"Sp: Skriver du ud fra en bestemt litterær komposition?"
Sv: Jeg er lidt usikker på spørgsmålet, men jeg skriver kriminalromaner, som har visse grundregler. Nogle gange bryder jeg dem, og jeg prøver at lave hver bog forskellig i form såvel som indhold.

"Sp: Skriver du målrettet for en bestemt gruppe læsere?"
Sv: Jeg har opdaget, at mine læsere er blevet mere forskellige i alder og køn. Nu om dage ser jeg flere unge mennesker til signeringer, hvilket er en dejlig ting. Men når jeg sætter mig ned for at skrive, skriver jeg for mig selv. Ikke for at lyde selvoptaget, men jeg er også læser og en stor fan af krimier, så jeg prøver at skrive den slags bøger, jeg selv ville læse.

"Sp: Hvilken bog har du selv senest læst?"
Sv: Ian McEwan "Saturday" (Redaktørens note: endnu ikke oversat til dansk)

"Sp: Hvordan bliver du inspireret? Læser du en speciel genre?"
Sv: Jeg prøver ikke på ikke at være for afhængig af inspiration. At vente på inspirationen kan give for mange undskyldninger til ikke at komme i gang med at skrive. Jeg prøver at undgå at læse for mange bøger, der kan minde om min egne, når jeg skriver, især britiske kriminalromaner. Jeg læser i stedet historie, poesi og biografier samt andre romaner, inklusive amerikanske krimier.

"Sp: Hvad skriver du på nu?"
Den 16. Inspektør Banks-roman "Piece of my heart"

"Sp: Hvor meget af dig selv er der I Inspektør Banks og hans liv?"
Sv: Vi er meget forskellige. Jeg bryder mig ikke om synet af blod, og Banks kan ikke lide at skrive. Han er skilt, og jeg er gift. Når det er sagt, så har vi nok et par ting til fælles - vores syn på politik og samfundet, musiksmag og whisky.

" Sp: Den første bog med Banks på dansk foregår både i nutiden og under anden verdenskrig. Hvordan fik du ideen til denne fantastiske roman?"
Sv: Jeg må antage, du mener "I en tør tid", hvilket faktisk er den 10. i rækken om Banks! Først så jeg stedet, hvor liget blev fundet, hvilket skete i 1995 i Yorkshire, det år der var tørke. Da det gik op for mig, at ethvert lig, som blev fundet på et sådan sted, måtte have ligget der længe, valgte jeg anden verdenskrig, fordi den periode har interesseret mig lige siden barndommen. Jeg vidste samtidig, at det ville blive interessant at lave researchen. Jeg var desuden i stand til at tale med min far om dette emne, da han var med under krigen.

"Sp: Hvordan endte du med at skrive krimier og ikke en anden genre?"
Sv: Det gjorde jeg næsten heller ikke, men det at skrive poesi blev mere og mere svært for mig, og jeg læste ingen anden genre. Hvert tilfælde ikke siden ungdommen.

"Sp: Har du allerede besluttet, hvad de fremtidige bøger skal handle om?"
Sv: Nej det har jeg ingen ide om. Jeg slutter den, jeg skriver på nu, og går videre til den næste. Jeg håber, ideerne venter på mig omkring hjørnet.

"Sp: Har du besluttet, hvor mange bøger Alan Banks skal medvirke i, eller lader du ham bestemme det?"
Sv: Det lader jeg ham om. Jeg er overbevist om, at han vil lade mig det vide, når han har fået nok af mig!

Her følger den engelske version af interviewet:

"Sp: How did you become a writer? How did you get started? "
Sv: Ever since I was a little child I enjoyed hearing and telling stories. As I grew up I used to read a lot and fill notebooks with stories and illustrations. In my late teens I got interested in poetry, mostly through the Beats, and for the next sixteen year or so I wrote exclusively poetry. Then, while I was working on my English Literature PhD thesis, I discovered Chandler, Freeling, Simenon and Sjowall and Wahloo and became interested in crime fiction. After I had read a lot of it, I thought I would like to give it a try.

"Sp: How do you write? Do you have the plot from the beginning or do you start somewhere else?"
Sv: I don’t have a plot before I start writing, no outline of any kind. I usually start with a place and a victim and let the plot radiate out from there. Sometimes I don’t even know who the killer was until I’m close to the end. Then, of course, I have to go back and change a few things!

"Sp: How much research is behind your books?"
Sv: It depends entirely on the book. I rely on my police contacts for the procedure, but I’m not a slave to it. I take liberties sometimes. I had to do a lot of background research for IN A DRY SEASON because part of that books was set in Yorkshire during World War II, and for PLAYING WITH FIRE I had to do a lot of research into fire and arson investigation. But some books require less background. I do find that working with an earlier time period, even if it’s only as far back as 1965 or 1969, is an absorbing experience, and I hope to do more of that sort of thing. Most of all I work at getting the characters right.

"Sp: What is the hardest process in writing?"
Sv: The first part, getting those blank pages, or screens, filled with words that make sense. But it’s also the most exciting part because every day is different and anything can happen. Revising is easier but can sometimes become a bit routine. And when it gets to copy-editing and proof-reading, I’m so sick of the book by then that I feel like throwing it at the wall!

"Sp: Do you write in specific literary compositions?"
Sv: I’m not sure what this question means. I write crime fiction, which has certain ground rules, but I break them sometimes and try to make each book different in form as well as in content.

"Sp: Do you write for a specific group of readers?"
Sv: I find my readers are becoming more and more varied in age and gender. These days, I see more young people at book signings, which is a very good thing. But when I sit down to write a book, I write for myself. I don’t mean for that to sound self-indulgent, but I’m a reader, too, a fan of crime fiction, and I try to write the kind of book that I would like to read.

"Sp: What is the latest novel you have read?"
Sv: SATURDAY by Ian McEwan.

"Sp: How do you get inspired? Do you read a specific genre?"
Sv: I try not to rely on inspiration. Waiting for that can give you too many excuses not to write. I try to avoid reading too many books that are likely to be similar to my own when I’m writing, British crime fiction in particular. Instead I’ll read history, poetry and biography and other sorts of novels, including American crime fiction.

"Sp: What are you writing now?"
Sv: The 16th Inspector Banks novel, PIECE OF MY HEART.

"Sp: How much of your self is in Inspector Banks and his life? "
Sv: We’re very different. I don’t like the sight of blood and Banks doesn’t like writing. He’s divorced and I’m married. That said, we probably have a few things in common-views of society and politics, taste in music and whisky.

"Sp: The first novel about Banks takes place in present time as well in the past. How did you get the idea for that brilliant novel?"
Sv: I assume you mean IN A DRY SEASON, which was actually the 10th Banks novel I wrote! First I saw the place where the body was found, the dried-up reservoir, in Yorkshire in 1995, the year of the drought. Then, when I realized that any body found there would have to have been there for a long time, I chose World War II because that period was always of interest to me, ever since I was a child. I knew it would be interesting to do the research. I was also able to talk to my father about it because he was there at the time.

"Sp: How did you end up writing crime novels and not another genre?"
Sv: I almost didn’t, but writing poetry got more and more difficult for me, and I didn’t read any other genre fiction, at least not since I was a teenager.

"Sp: Have you already decided how future books shall be in general?"
Sv: No, I have no idea. I’ll finish this one, then move on to the next and hope there’s an idea waiting for me around the corner.

"Sp: Have you decided how many books about Alan Banks you are going to write, or do you leave it to him?"
Sv: I leave it to him. I trust that he will let me know when he has had enough of me!

Relateret til: Peter Robinson