Mail-interviw med John Madsen

Krimisiden er en del af Bognettet

af Lone Pedersen 18.10.2005

Spændingsforfatteren behøver ikke mange minutters inspiration, før en handling sættes igang.

Sp: " Hvordan blev du forfatter. Hvordan kom du i gang?"

Sv: Jeg legede med tanken om at skrive allerede som ung, og fik da også en novelle antaget til oplæsning i Danmarks Radio. Det var imidlertid først da jeg, under et ophold i Grønland som ferieafløser, faldt over en bog ”Hellas og Rom” at jeg rigtig blev fanget. Bogen, der var fuld af billeder, blev grundigt studeret i fritiden i mit lille hus oppe på bjerget. Interessen for det gamle Hellas var vakt og det blev til bogen ”Thesus”, der nok vakte interesse hos et forlag, men ikke blev udgivet. Det blev den først 40 år senere.

Efter nogle forsøg med andre manuskripter lagde jeg skriveriet på hylden og koncentrerede mig om mit arbejde og familielivet. Og fik ad andre veje tilfredsstillet min skabertrang.

Det var først da jeg nærmede mig pensionsalderen, og fik Microsofts skriveprogrammer at arbejde med, at der kom gang i skriveriet igen. Det var et redskab der lige passede til mit temperament, for at renskrive for eksempel 300 sider med kopigennemslag, for ikke at nævne at indføre rettelser, er en uovervindelig lidelse. Nu trykker man blot på en knap.

Jeg skrev derefter de 4 bøger om den unge germaner Rolf fra Jylland, om hans færd til Rom og hans liv i Romerriget (ca. 1000 sider), der så lå på lager og ventede på en forlægger.

Sp: " Hvordan skriver du? Har du et plot klar fra starten, eller starter du et helt andet sted?"

Sv: Et minuts inspiration, en ide der kan skrives i een lang sætning, er nok til at sætte skriveriet i gang. Resten er rutinemæssigt arbejde et års tid eller mindre. Jeg arbejder ofte på flere bøger ad gangen, alt efter hvilken stemning jeg er i. Takket være min fantasi følger den ene situation som regel den anden indtil plottet ligger klar. Og så skal de forskellige afsnit ”blot” fyldes ud.

Sp: " Hvor meget research ligger bag dine bøger?"

Sv: Der ligger meget research bag de historiske romaner. Jeg starter i en bestemt periode, et årstal, og fletter så hovedpersonen ind i de væsentligste begivenheder der sker i f. eks. Romerriget år for år. Jeg sætter en ære i at det historiske skal være så korrekt som muligt, så at jeg for eksempel ikke nævner badeanstalter og bygninger der først blev bygget 100 år senere.

Bag krimierne er der ingen research, der kører jeg på almen viden og min fantasi.

Sp: " Hvad er det sværeste i skriveprocessen?"

Sv: Det sværeste i skriveprocessen er for mig at skære ned. I de historiske romaner ikke at bruge mere af min historiske viden end der er nødvendig for romanens handling. Og for krimiernes vedkommende at skære alt væk der hæmmer spændingsmomentet. Korrekturlæsning føles næsten ubehagelig. Når bogen først er færdig og afleveret kan jeg godt blive træt af den, da jeg allerede er i gang med noget andet.

Sp: " Skriver du ud fra en bestemt litterær komposition?"

Sv: Jeg skriver en roman som jeg synes den skal skrives. Jeg følger min fantasi og intuition og arbejde med det jeg har liggende uden at spekulere på andet end at holde en vis spænding ved lige indtil det sidste punktum

Sp: "Skriver du målrettet for en bestemt gruppe læsere?"

Sv: Jeg skriver mest for mig selv. Hvor en bog skal placeres lader jeg andre om, men det giver næsten sig selv - historie eller krimi. Det er dog mit håb at få fat i unge læsere til mine historiske romaner, og derved åbne deres øjne for fortidens kultur og begivenheder.

Sp: "Du skriver både krimi & historiske romaner. Hvorfor?"

Sv: At skrive historiske romaner fængsler mig mest, men man er sprogmæssigt frygtelig bundet af den tid historien foregår. Det blev så frustrerende for mig, at jeg for at slappe af og slippe ud af spændetrøjen skrev ”Mellem linierne”, den første Malling bog. Da den blev hæderlig modtaget skrev jeg et par stykker til.

Sp: "Hvor meget af dig selv er der i Tage Malling og hans liv?"

Sv: Det er umuligt for mig at svare fornuftigt på. Ikke i hans måde at leve på, men måske nok i hans synspunkter og omgang med andre mennesker. Jeg har skabt ham. Han er en del af mit sind.

Sp: " Bøgerne om Tage Malling er skrevet så Tage beskriver hvad der er sket, hvorfor skrive på den facon?"

Sv: Tre af bøgerne starter med tilbageblik. Det er udelukkende for spændingens skyld. I et forsøg på at fange læsernes interesse fra de første sider.

Sp: "Har du allerede besluttet, hvad de fremtidige krimier skal handle om?"

Sv: Jeg ved ikke om der kommer flere krimier med Tage Malling. Lektørerne er ikke videre begejstret, måske fordi de bruger mere tid på at læse tidligere interne bedømmelser, og ikke med et åbent sind læser manuskriptet de har mellem hænderne. Og deres afgørelser er desværre bestemmende for salget når man er en ukendt forfatter. En opmuntring er, at andre der læser og offentliggører bedømmelser af krimier er langt mere positiv indstillet til Tage Malling bøgerne, men det giver ikke større salg. Hvis jeg skriver flere krimier så kommer jeg dog, så længe jeg ikke forkalker, ikke til at mangle ideer.

Sp: "Har du besluttet, hvor mange bøger Tage Malling skal medvirke i, eller lader du ham bestemme det?"

Sv: Han og udviklingen får lov at bestemme.

Sp: "Hvad skriver du på nu?"

Sv: Jeg har lige skrevet en roman ”Pendulet”, der hverken har med verdenshistorie eller Tage Malling at gøre. Den handler om tre unge mænd på en dramatisk vandretur i Norges højfjeld.

Ellers er jeg i gang med en afslutning af Rolf Cimbris historie. Der er nok materiale til to bøger, hvis jeg altså når det, alderen taget i betragtning.

Sp: "Hvilken bog har du selv senest læst?"

Sv: Det er faglitteratur på engelsk om de romerske kejsere efter Marcus Aurelius, da det er perioden hvori Rolf nu befinder sig.

Sp: "Hvordan bliver du inspireret? Læser du en speciel genre?"

Sv: Jeg har set og ser mange film. Jeg tror at det er der inspirationerne dukker op og bliver lagret. Jeg har nok til resten af mit liv.

Relateret til: John Madsen