Interview med Sara Blædel

Krimisiden er en del af Bognettet

af Lone Pedersen 14.03.2006

"Når jeg kender forløbet, sender jeg Louise Rick på banen og så er det som at lade en film rulle.." siger forfatteren som så småt er i gang med del 3, og som du kan møde i Horsens senere på måneden.

"Sp: Hvordan blev du forfatter? Hvordan kom du i gang? "

Sv: Jeg har tidligere skrevet andre bøger, som ikke var romaner. Og jeg havde egentlig ikke planlagt at skrive en krimi, da ideen bag plottet pludselig kom til mig. Så på en måde var det historien der fandt mig og ikke omvendt. Da jeg først havde ideen og den begyndt at vokse i hovedet på mig, gik jeg i gang med at undersøge om historien overhovedet kunne lade sig gøre. På et tidspunkt følte jeg at historien måtte ud af mit hovedet, og så begyndte jeg at skrive.

"Sp: Hvorfor blev det lige kriminalromanerne du kastede dig over? Her tænker jeg også på da du havde eget forlag, Sara-B. "

Sv: Jeg har altid været passioneret krimi læser. Lige fra jeg var ganske lille kastede jeg mig over "De fem", siden blev det Agatha Christie og Maria Lang og så kørte det ellers slag i slag. Jeg elskede det og slugte det ene mysterium efter det andet. Den last har fulgt mig. Da jeg startede mit forlag var det ud fra en ide om at genudgive gode gedigne krimier som paperback til 49, -. Altså nogle man kunne tage med i sommerhus og efterlade, når man tog hjem. På det tidspunkt var krimien ikke rigtig velanset, og dem man kunne købe til den pris var "kiosk-baskere" og ofte noget lort. Det var min kærlighed til genren, som fik mig til at kaste mig ud i det.

"Sp: Hvordan skriver du? Har du et plot klar fra starten, eller starter du et helt andet sted? "

Sv: Inden jeg sætter mig til tasterne, har jeg min historie rimelig klar - altså hele den politimæssige del. Når jeg kender forløbet, sender jeg Louise Rick på banen og så er det som at lade en film rulle, og her er det ikke hele handlingen jeg har planlagt på forhånd.

"Sp: Hvor meget research ligger bag dine bøger? "

Sv: Jeg bruger meget tid på research, inden jeg begynder at skrive. Det er både litteratur, der skallæses, interviewes med case-storys og steder jeg skal besøge for at få styr på. Og så taler jeg en del med politiet og andre relevante professionelle. Jeg gør det i virkeligheden mest for min egen skyld, så jeg føler mig godt klædt på, inden jeg går i gang. For mig er det vigtigt, at tingene virker sandsynlige, så det styrker troværdigheden i hele fortællingen. I mine bøger er det sådan at handlingen kunne være sket som beskrevet i virkeligheden.

"Sp: Hvad er det sværeste i skriveprocessen? Og hvad er det sjoveste? "

Sv: Jeg synes da godt, at det kan være lidt angst-fremkaldende at tænke over om det nu vil lykkes at skrive den historie jeg har i hovedet. Samtidig er det også det der også er utrolig spændende, jeg er jo selv spændt på, hvordan historien udvikler sig. Jeg kan blive helt høj i den proces.

"Sp: Skriver du målrettet for en bestemt gruppe læsere? Eller skriver du for dig selv? "

Sv: Jeg tror i virkeligheden, at jeg mest skriver for mig selv. Men jeg er meget taknemmelig over alle de mennesker der roser mine bøger og fortæller at de føler at de kender mine personer. Jeg får rigtig mange henvendelser fra folk der hepper på, at jeg går i gang med at skrive en 3’er. Og dem skriver jeg da også for. Selvfølgelig!

"Sp: Din seneste bog kom i 2005, men har du allerede ideer til en ny bog? "

Sv: Jeg har ideen til den næste bog, og jeg har også syslet med min research i et stykke tid, men igen ventede jeg på, at den rigtige ide dukkede op. Det passer ikke rigtig til mig at sætte mig til at konstruere en historie, fordi der skal komme en bog hvert år. Sådan har jeg det, og for mig giver det mere liv i fortællingen, når plottet og handlingen begynder og syde og boble inde i mit hoved og til sidst forlanger at komme på papir, end hvis jeg satte mig til en tom computer skræm og ventede på at der kom en ide.

"Sp: Har du besluttet, hvor mange bøger Louise Rick skal medvirke i, eller lader du hende bestemme det? "

Sv: Jeg lader hende bestemme :-) Jeg kan ikke på forhånd sige, hvor mange der kommer. Jeg vil skrive, når jeg bliver revet med af en ide og så længe, jeg synes det er sjovt. Jeg kommer aldrig til at tvinge ideerne frem eller til at skrive mine krimier af pligt.

"Sp: Hvorfor blev Louise kriminalassistent og ikke privatdetektiv? "

Sv: Jeg har slet ikke overvejet en privatdetektiv, men det er ikke en bevidst beslutning. Jeg tænkte i starten, at jeg ville gøre hende til journalist, men der er så mange i forvejen (Elsebeth Egholm, Gretelise Holm), så det ville være at abe efter. Det ville jeg ikke, og så blev det politiet.

"Sp: Der er planer om en filmatisering af dine bøger, hvordan har du det med det? "

Sv: Nordisk Film arbejder med ”Kald mig Prinsesse” og har Morten Arnfred som instruktør. Jeg er meget fortrøstningsfuld og har en god mavefornemmelse af den måde, han vil gribe det an på. Jeg synes, han er knalddygtig og føler at historien er i gode hænder selvom den naturligvis ikke bliver helt som i bogen.

"Sp: Hvilken bog har du selv senest læst? "

SV: Jeg har lige læst Ida Jessen, "Den der lyver" og "Det første jeg tænker på" Hun er god. Rigtig god. Og den sidste krimi jeg har læst er Christian Dorph og Simon Pasternak "Om et øjeblik i himlen" Den røg jeg lige igennem. De bruger hele møllen af virkemidler og så er den utrolig velskrevet.

"Sp: Hvordan bliver du inspireret? Læser du en speciel genre eller bestemt forfatter? "

Sv: Min inspiration kommer ofte fra virkelige hændelser eller ting jeg støder på under min research. Og hver historie starter med en lille spire i mit hoved der siger: Tænk nu hvis ... der skete sådan og hvad kunne der gå forud for den gerning? Og så begynder fantasien at arbejde.

"Sp: Hvilken bog ville du ønske du havde skrevet?"

Sv: Det har jeg ikke tænkt på. Jeg er super glad for dem, jeg har skrevet og endnu mere glad for, at de er blevet modtaget så godt, og at folk føler sig underholdt af at læse dem.

Relateret til: Sara Blædel