 Krimisiden er en del af Bognettet | Mord i København af Nanna Knudsen 23.03.2006 Godt ser de ud på hylden, med ordet MORD skrevet på ryggene. Og så er de oven i købet en (gen)læsning værd. Den 19. marts ville Dan Turell være blevet 60 år. I den anledning er der genudgivet en række titler fra forfatterens omfattende produktion. Mord-serien er udgivet samlet i 4 flotte bind, ovenikøbet til en spotpris af halvandet hundrede kroner stykket, så der er ingen undskyldning for ikke at kaste sig over serien. Igen, eller for første gang. Da Turell i sin tid udgav den første bog i det, der skulle blive en serie på 12 bind, "Mord i mørket" var det ikke kun roser, han fik med på vejen. Anmelderne var ikke begejsterede, og skepsissen var stor på parnasset, for det med at skrive krimier har jo aldrig været noget "seriøse" forfattere beflittede sig med. Turell havde siden barndommen været en stor fan af krimigenren, jo mere hårdkogt, jo bedre, og "Mord i mørket" er et forsøg på at skrive en dansk version af netop den hårdkogte roman. Her møder vi for første gang fortælleren, den navnløse journalist-detektiv, politiinspektør Ehlers, hans sidekicks Kaspersen og Kellermann (alle tre opkaldt efter de navnkundige Sølvstjerner samt en enkelt sangerinde), den smukke advokat Gitte Bristol, bartenderen Bob, morgenkaffepusheren Ronnie.... og alle de andre mere eller mindre skæve eksistenser fra Vesterbro, der kom til at befolke Turells krimiunivers. Der er smæk for skillingen fra det øjeblik, den navnløse vækkes af telefonen i "Mord i mørket" til han beslutter sig for at opgive journalistgerningen i "Mord i San Francisco", men plotmæssigt.... Helt ærligt: de plots er ikke just skoleeksempler udi genren. Turell har selv åbent indrømmet, at plottene opstod, mens han skrev, og gik han i stå, sendte han detektiven på værtshus med en whisky. Der bliver drukket en del whisky. I samtlige bind. Selv om det retfærdigvis skal siges, at der kommer mere styr på den side af sagen undervejs. Mordserien foregår mestendels i København og omegn, med afstikkere til provinsen, Malta og San Fransisco. Miljøet på Vesterbro er hårdt, men skildringen er alligevel så idyllisk som en bondegård hos Morten Korch. Luderne har hjerter af guld, bartenderen besidder ægte visdom, der er altid en taxi at få, "distriktets" beboere kender hinanden og hinandens svage sider, og der er plads til alle, så længe man ikke ligefrem slår hinanden ihjel. Det kan lyde nedsættende, men sådan er det bestemt ikke ment. Romanerne og de to bind noveller, er fremragende underholdning, skrevet af en mester. For sproget -bedre gøres det ikke; Turell slår igen og igen sin formidable evne til at jonglere med ordene fast. Der er sidelange passager, der egentlig er handlingen uvedkommende, små causerier, sarkastiske sidebemærkninger, kommentarer til dette og hint, altimens den navnløse skvatter over endnu et lig og drikker endnu en whisky. Det er underholdende. Det er morsomt. Det er Dan Turell for fuld udblæsning. De ældste af bøgerne har 25 år på bagen, men de er ikke forældede, måske fordi der er bevidst altmodisch elementer i bogen. (Jeg mener, hvor mange mænd i 35-års alderen gik egentlig med hat i 1980’erne - bortset fra forfatteren selv?). Forlaget Borgen skal have ros for den flotte genudgivelse, kun kunne man måske savne et for- eller efterskrift, men til gengæld er bøgerne som sagt holdt i et yderst rimeligt prisleje. Bøgerne er stadig i en klasse for sig i den danske krimigenre, og de kan læses. Som dansk krimilæser kan man faktisk slet ikke være bekendt at lade være. Relateret til: Dan Turèll |
