 Krimisiden er en del af Bognettet | Mailinterview med Flemming Jarlskov af Lone Pedersen 28.03.2008 "...Før jeg kunne skrive og stave, lavede jeg små ’tegneserier’ med tændstikmænd og voldsomme dramaer...:" siger den næste i rækken af forfatter som deltager i vores lille mailinterview op til Krimimessen i april. 1) Hvordan kom du i gang med at skrive - Hvem inspirrede dig til at skrive? Jeg har fortalt historier og digtet eventyr så langt tilbage, jeg kan huske. Om ikke andet fortalte jeg historier til mig selv. Før jeg kunne skrive og stave, lavede jeg små ’tegneserier’ med tændstikmænd og voldsomme dramaer. Jeg aner ikke, hvad der eventuelt inspirerede mig og satte det hele i gang, muligvis blev fantasien vakt af de – klassiske – børnebøger, mine forældre læste op for mig og min bror, inden vi skulle sove. 2) Hvorfor skriver du krimier? Kunne du tænke dig at skrive andet? Jeg har skrevet børnebøger, ungdomsbøger, tv-dramatik, radioteater, lyrik til et rockband, voksennoveller, essays, fagbøger og alt muligt andet. Men det er da rigtigt, at jeg har en svaghed for krimiens muligheder, intrigen, den gode historie og problemet om sandheden. 3) Hvor meget af dig selv er der i bogen? Er du en af personerne, og i så fald hvem? Der er uundgåeligt altid en væsentlig del af forfatteren med i hans/hendes personer. Man kender følelserne, reaktionerne og situationerne fra sig selv, indefra eller iagttaget udefra. Det er jo det, man skriver på. Men der er milevid afstand fra mig og Carl Kock – eller hvem jeg ellers har forsøgt at beskrive. 4) Når du skriver, skriver du så til en bestemt målgruppe? Eller skriver for dig selv? På en underlig måde skriver jeg nok til et konglomerat af min omgangskreds. Som et slags indlæg i en debat. I romanen får jeg for en gangs skyld lov til at fortælle og argumentere i timevis uden at blive afbrudt, og nederst på sidste side står der med usynlig skrift: Sådan ser verden altså ud fra min synsvinkel, og kan I nu se, hvorfor jeg har ret? 5) Hvad er det sværeste i skriveprocessen? Og hvad er det sjoveste? Det er sjovt at lege med tankerne om et nyt plot, sætte sig ind i et miljø og lade personerne dukke frem af tågen. Det svære er der hele tiden, det kommer totalt an på min psykiske oplagthed hver eneste time under arbejdet. Ups and downs … 6) Hvordan researcher du? Hvor meget går du op i researchen? Praktiske, faktuelle problemer løser jeg selvfølgelig ved at kontakte en ekspert indenfor området. Ellers består min research i at opsøge stederne, tulle fredsommeligt omkring og suge miljø, stemning og detaljer til mig. 7) Når du starter på en ny roman, hvor meget har du så klart fra starten? Jeg har altid temaet (og det er vigtigt), hovedpersonernes typologi og plottets struktur færdig i hovedet, inden jeg begynder at skrive. Men undervejs kan der selvfølgelig ske hvad som helst. 8) Hvad læser du selv? Og hvor meget bliver du inspireret af det du læser? Jeg læser alt muligt og vanvittigt meget. Jeg er mig ikke bevidst om nogen direkte inspiration, men naturligvis lejrer alle input sig i hjernen og bliver en del af den resurse, man senere øser af. 9) Hvad er den seneste bog du har læst? Og hvad er den bedste bog du har læst? Jørgen Knudsens Brandes-biografi, Ditte Birkemoses ’Svanesang’ og John Colapintos ’Lige efter bogen’ er de bøger, jeg har læst indenfor de seneste par uger. Den bedste bog jeg har læst? Umuligt at sige, men ud af et strejftog: Stevensons ’Skatteøen’, Balzacs menneskelig komedie, Prousts ’På sporet af den tabte tid’, Umberto Ecos ’I rosens navn’. Blandt krimiforfatterne – hvis det er det, du tænker på – beundrer jeg først og fremmest Dührenmat og Simenon, som usammenligneligt er den bedste, når han er bedst. 10) Din seneste bog er lige udkommet, kan du løfte lidt af sløret for indholdet? Min seneste roman handler om selvtægt. Om midaldrende mænd frygt for at miste grebet. Om marginaliserede gruppers vrede over at blive – netop marginaliseret – i en verden med uvelkommen globalisering og forandring. Om konsekvensen af den vrede. Relateret til: Flemming Jarlskov |
