Mailinterview med Julie Hastrup

Krimisiden er en del af Bognettet

af Lone Pedersen 09.04.2010

"...Det sværeste er at motivere sig selv til at sætte sig og skrive...." siger Julie Hastrup som for nyligt debuterede med krimien "En torn i øjet". Læs her om hendes skriveproces og læs hvad hun synes er sjovest ved at skrive.

1) Hvorfor blev du forfatter? Hvordan kom du i gang?

Drømmen om at blive forfatter går helt tilbage til min barndom.
Jeg begyndte at skrive som 9-årig, ofte sad jeg og en veninde og skrev efter skoletid og jeg elskede det - jeg havde altid mange ideer som jeg digtede videre på.

Drømmen fortonede sig efterhånden som jeg blev voksen, jeg uddannede mig til journalist og var rigtig glad for mit arbejde på hhv. TV2/Lorry og senere DR-TV, men da jeg fik mine to børn trængte forfatterdrømmen sig efterhånden mere og mere på og jeg besluttede mig for at sige mit job op og prøve den af.

2) Hvordan er din skriveproces? Sidder du og skriver kl. 8-16 eller ?

Jeg er mor til to børn og gift og vi er – som så mange andre - en travl børnefamilie. Jeg sidder ved mit skrivebord, der står i et hjørne af stuen, hver dag fra cirka 9 -15. Op til deadline arbejder jeg selvfølgelig mere – inddrager aftener og også et par weekender.

3) Hvor meget research ligger der bag dine bøger?

Jeg tager altid udgangspunkt i et tema som jeg selv synes er interessant og som jeg gerne vil vide mere om. Undervejs interviewer jeg relevante personer – i min kommende bog har jeg blandt andet skulle vide noget om hvordan en John Deere rotorplæneklipper fungerer. Jeg bruger et par udvalgte garvede efterforskere og en retsmediciner til eventuelle spørgsmål i skriveprocessen og de samme personer læser bogen igennem inden den går i trykken.

Jeg er enormt taknemmelig for de professionelles store engagement i mine bøger og jeg nyder at arbejde sammen med levende mennesker i denne ret ensomme skriveproces.

4) Hvad er det sværeste ved at skrive? Og hvad er det sjoveste?

Det sværeste er at motivere sig selv til at sætte sig og skrive. Det tager tid og er – i perioder – meget krævende. Jeg synes også at det kan være lidt ensomt – men jeg har også altid været meget forvænt med sjove og kloge kollegaer som jeg dagligt morede mig med.

Det bedste er når historien bare flyder derudad og personer, man ikke anede fandtes, dukker op og insisterer på at være med.

5) Hvordan tænker du i komposition. Hvilke litterære modeller skriver du efter?

Jeg skriver ikke efter nogle specifikke modeller - mit udgangspunkt er altid lystbetonet. Jeg skriver fordi jeg synes at det er spændende, dejligt, befriende osv og jeg starter altid med at skrive hvad der falder mig ind. Det betyder, at jeg i starten skriver ukronologisk og spontant – derefter stykker jeg det sammen.

Inden jeg sætter mig til tasterne ved jeg dog altid hvem morderen er og hvorfor han/hun gjorde det.

6) Hvilken målgruppe har du? Skriver du specifikt til denne målgruppe eller skriver du for dig selv?

Jeg skriver ikke til en specifik målgruppe som sådan – jeg skriver den historie jeg har lyst til at fortælle og jeg skriver til alle der har lyst til at læse den.

Jeg har fået et par hundrede mails og breve fra glade læsere siden ”En torn i øjet” udkom sidste sommer og størstedelen af dem er – ikke overraskende - fra kvinder i alderen 25-65 år. Men der har faktisk også været en hel del mænd imellem, heldigvis.

7) Du har udgivet en roman i 2009, men har du allerede ideer til en ny?

Pt. er jeg ved at lægge sidste hånd på efterfølgeren – ”Det blinde punkt” – der udkommer til efteråret. Da jeg begyndte at skrive “En torn i øjet” havde jeg plottet til bind 2 i hovedet samt en løsere ide til bog 3 – så tanken har hele tiden været at skrive en serie om Rebekka Holm. Hvor mange bøger det bliver ved jeg af gode grunde ikke, jeg skriver så længe jeg synes det er sjovt.

8) Din krimi er en traditionel politikrimi - med en stærk kvindelig hovedperson, var det planen fra starten da du satte dig for at skrive?

Som barn ville jeg – udover at være forfatter – gerne være Scotland Yard efterforsker og den drøm udlever jeg nu gennem Rebekka Holm. Rebekka er sej, professionel og et stærkt kort i teamet på Politigården på trods af at hun er følsom og martret af sin fortid. Det er vigtigt for mig at skabe en figur som formår at bruge sine ”svagheder” konstruktivt og som er tro mod sine valg selvom de ikke altid ikke følger normen - og sådan er Rebekka Holm.

9) Hvad er den seneste roman du selv har læst?

Jeg har lige læst ”Hypnotisøren” af Lars Kepler og er netop gået i gang med ”Svinehunde” af Hammer og Hammer og bagefter skal jeg læse ”Renselse” af Soffi Oksanen.

10) Hvad inspirerer dig selv? Hvad læser du selv?

Jeg henter inspirationen til mine bøger i den virkelige verden – oftest via historier eller hændelser som rører mig, undrer mig eller forfærder mig og som jeg gerne vil afdække. Jeg bruger mine øjne og ører flittigt i hverdagen og suger til mig og det er utroligt hvor mange spændene, skræmmende og morsomme karakterer der rent faktisk omgiver en – når man bare ser dem.

Jeg er altid i gang med en bog og jeg læser alle genrer - blandt andet holder jeg meget af noveller. Det er selvfølgelig ingen hemmelighed at krimien står mit hjerte nær, jeg læser rigtig mange og synes det er spændende at følge udviklingen.

11) Hvilken bog ville du ønske du havde skrevet? Og hvorfor?

Jeg har læst så mange fantastiske bøger gennem tiden at det føles urimeligt og også – umuligt – at fremhæve en. Hvis jeg skal fremhæve et par af de danske forfattere som har betydet mest for mig må det være Hans Scherfig og Tove Ditlevsen og af udenlandske - Astrid Lindgren og J.D. Salinger.