![]() Krimisiden er en del af Bognettet | En lørdag på Krimimessen af Lone Pedersen 10.04.2011 Krimimessen fejrer sin 10 års fødselsdag i høj solskin, og det vrimlede med forfattere samt interesserede læsere. I år er det 10. år Krimimessen i Horsens har eksisteret, og det kunne i den den grad ses på programmet. Flere forfatterscener samt et mylder af interesserede læsere myldrede rundt fra messens start i morges. I år er messeområdet udvidet med hallen nedenfor parkeringsplads og så var der indsat et lille tog som kørte mellem denne hal og selve fængslet. Messen startede for mig på vanlig vis, med Anton Kock Nielsens gennemgang af gode og dårlige krimier samt spændingsbøger. Som altid er det værd at lytte med og få tips til de krimier der er smuttet forbi ens næse. Og der er da lige et par stykker der skal findes på det lokale bibliotek eller måske de allerede står i bogreolen et sted?? Derefter blev der tid til en runde til de forskellige forrfatterscener, også den der var sat op i Vesthallen. Og her var vi så heldige at Inger Wolf var i samtale med Nanna Rørdam Knudsen, om Ingers nyeste krimi – Hvepsereden. Og jeg fik også snuset lidt til de mange forlags stande der var sat op i hallen. Jeg skyndte mig snart tilbage til selve fængslet, for det var tid at høre en paneldiskussion om fremtidens krimi. Er der krimier i fremtiden og hvordan er de så? Der var linet op med et par anmeldere og et par forlagsfolk, som snakkede om nutidens krimier, og kom med deres bud på hvad der sker i fremtiden. Forlagsfolkene kunne berette om de ca 150 manuskripter der kommer om året og hvor forsvindende lidt der kommer hele processen i gennem og lander hos læseren : ca 2 stk!!. Hvorfor så få udkomne – fordi de mange andre ikke er originale. Forlagsfolkenes bud på den store mængde manuskripter er, at mange tror det er let at skrive en krimi. Men der er jo mange ting at holde styr på, mange personer, plot og forskellige scenarier så det er bestemt ikke let at skrive en krimi. Anmelderen kunne fortælle om hvor forsvindende få bøger af de mange der udkommer, der egentlig anmeldes. I fremtiden tror Inger fra Klims forlag at der stadig udkommer krimier – det vil være nogle historieske krimier fra det forrige århundrede. Bo Tao Michaelis (anmelder) mener der vil komme et større opgør med Sjöwall/Waglöö-skrivemåden og der vil komme flere bizarre krimier ala Kepler & Stieg Larsson. Men hvad vi der ske i fremtiden – vil der udkomme krimier? Der er ingen endngyldig konklusion, vi må vente at se. Men et par bud var der skulle ske en ændring i genren. Slippe nogle af de mange livsstilskrimier der udkommer i dag, til fordel for de mere bizare krimier. Og at sproget skulle være bedre. Alt i alt en meget spændende snak som kan få en til at tænke over udviklingen inden for krimigenren siden midten af forrige århundrede. Derefter blev eftermiddagen brugt på at trisse rundt og høre lidt her og lidt der. Jeg sluttede af med svenske Håkan Nesser som lovede der stadig vil komme et par krimier med Barbarotti i hovedrollen. Og til allersidst på min dag, stod snakken mellem Jussi Adler-Olsen og Susanne Bjertrup. Jussi Adler-Olsen er som altid meget veloplagt og næsten ikke til at stoppe. Han har mange historier i sig endnu, og vi kan jo så se frem til at få flere af dem hen ad vejen, efterhånden som fortællingen om Afdeling Q skrider frem. Jeg kunne desværre kun være med om lørdagen, selvom der var et par forfatter som kun var på om søndagen jeg meget gerne ville have hørt. Men det må jo så blive en anden gang. |