menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Fiktionen overgår virkeligheden - jeg læser om de nyeste efterforskningsmetoder


af Lone Pedersen 18.10.2012


De fiktive krimier er for en tid skiftet ud med virkeligheden. Jeg har kastet mig over at læse beretninger af efterforskere og deres måder at opklare virkelighedens kriminalgåder på.

Jeg har skiftet job her i efteråret og dermed fået to timers togtur om dagen – det er jo ren læsetid jeg lige har fået foræret der!
Og det er i den grad allerede blevet udnyttet. Jeg får læst 1-3 bøger om ugen og tygger mig igennem et hav af de gode bøger som jeg længe gerne ville læse.

Jeg har fået læst en masse krimier, især nye bøger der lige er kommet fra trykpressen, og det har så i denne uge ført mig til virkelighedens kriminalsager.

Jeg gik forbi en reol på jobbet og ser Bent Isager-Nielsens nyeste bog ”Efterforskerne” og måtte straks have den med hjem. Næste morgen var denne bog så med i tasken til arbejde, og jeg kastede mig over læsningen med forventninger om en godt skrevet bog. Og hvor jeg måske lige fik løftet en flig for andet end politiarbejdet – hvilket jo ellers er det vi hører mest om.
I denne bog fortæller Bent Isager-Nielsen om sit samarbejde med professor i retsmedicin Hans Petter Hougen & professor i retsantropologi Niels Lynnerup.
Med baggrund i en faktisk sag fra 1999 fortæller de tre, hvordan et team af efterforskere arbejder sammen om at finde en morder.

Og vi får en nærmere beskrivelse af hver deres arbejdsområder, og dertil trækkes tråde ikke kun til drabssagen fra 1999 men der er reference også til andre sager. Men kun for at anskueliggøre den enkelte situation der beskrives.
En ganske underholdende bog (hvis man kan sige det om en bog med dette emne!) og som i hans første bog, også meget velskrevet.

Men der findes jo andre bøger om næsten samme emne, og nogle af dem har jeg stadig til gode. Men de er lånt hjem eller bestilt på mit bibliotek…

Hvis I andre også kunne blive fristet til at læse om virkeligheden, har jeg samlet en lille liste over de bøger der er udkommet indenfor de sidste to år.
Og det er bøger der beskrive flere drab/ kriminelle handlinger eller hvor efterforskere fortæller om deres arbejdsliv. Dvs. sager der kun beskriver en sag er ikke med i listen her.

34.31
Nordisk kriminalreportage - jubilæumsudgave 1970-1989
/ redaktør: Kurt Olsen. - Frederiksberg : Dansk Politi-Idræts Forlag : i samarbejde med Dansk Politiidrætsforbund, 2011. - 320 sider : ill.

Tidligere offentliggjort i: Nordisk kriminalreportage. . 1970-1989
Indhold: Per Nielsen: Volvo-røveren. Søren Kreinøe: Tuborgrøveren. R. Munk-Pedersen: Mona-sagen. Jørgen Sandholt: Strandinger med smuglervarer. Freddy Andersen: Pigemorderen. Johs. V. Hansen: Postkuppet i Haderslev. C. Sternberg-Josephsen: Frihavnsbranden ; Svindel med kunstværker. K. Bagger: Karl Skomager. W. Dam Larsen: Stjerneskibssagen. H. Shou Kofoed: Rockersagen. Kurt Olsen: Byggeren i København ; Nordmand tager dansk direktør som gidsel. Ingolf Nielsen: Bombemanden fra Gladsaxe. K. Stegemeyer: Vesttyskere bag væbnede røverier. B. Baagø Hansen: Lejemordere i Frankrig. K. Eskelund Andersen: Skeletmordet. HT-banden / H. Radekop og Folke Larsen. John Schmidt: Fjernstyrede bomber

34.31
Nordisk kriminalreportage - jubilæumsudgave 1990-2009
/ redaktør: Kurt Olsen. - 1. edition. - Frederiksberg : Dansk Politi-Idræts Forlag : i samarbejde med Dansk Politiidrætsforbund, 2010. - 320 sider : ill.
Tidligere offentliggjort i: Nordisk kriminalreportage. . 1990-2009

Indhold: Sagen mod Peter Brixtofte med flere / Flemming Denker og Michael Ejerskov. Arne Woythal: En usædvanlig kidnapning. Arne Ellegaard: Hele familien bag et planlagt æresdrab. Erik Ornebjerghus: Skød urmageren i lovligt nødværge? Carsten Jansson: Drab på Bandidos-rocker ved bombesprængning. Karl Erik Agerbo: Bankrøveri/drab i Ålsgårde. Jan Gregersen: Da Århus politi gik i chok. Gerhard Payne: En kriminel polsk organisation. Niels Kjøller: Lundin-sagen. Niels Jørgen Abildgaard: PFA-sagen, dokumentfalsk og grov bedrageri. Gert Have: Indbrud nord for København med dyrt kostervalg. Jan Lindegaard: Kuffertdrabet. Flemming Denker: Selskabstømning. Morten Daugaard: Drabet på en europamester. Bjarne F. Mortensen: Armbrøstmordet. Dennis Uhlenfeldt: Organiseret kriminel import af motorcykler. Jørgen Moos: Blekingegadesagen. Kurt Kragh: Ringbindsattentatet

34.33
Bach, Jørgen

Gerningsstedet : historier fra Drabsafdelingen / forfatter: Jørgen Bach ; medforfatter: Knirke Egede. - 1. udgave. - [Kbh.] : People's Press, 2011. - 261 sider

Jørgen Bach (f. 1936), der er pensioneret kriminalinspektør og efterforskningsleder i Drabsafdelingen, fortæller om en række drabssager og andre oplevelser og erfaringer fra fyrre år i uniform

34.33
Bolther, Stine

Det perfekte mord : danske giftmordere / forfatter: Stine Bolther ; medforfatter: Bent Kæmpe ; redaktør: Bo Østlund. - 1. udgave, 1. oplag. - Kbh. : Ekstra Bladet, 2010. - 171 sider

Retsmediciner Bent Kæmpes efterforskning af danske giftmord fra drabet på astronomen Tycho Brahe til den kvindelige børnelæge, som i 1995 på Bornholm forgiftede sin elskers kone og brændte hende og børnene inde

34.33
Isager-Nielsen, Bent

Efterforskerne : sådan fælder de Danmarks drabsmænd / forfatter: Bent Isager-Nielsen ; medforfattere: Hans Petter Hougen ... [et al.]. - 1. udgave. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 2012. - 255 sider

Den tidligere leder af Rejseholdet Bent Isager-Nielsen (f. 1951) fortæller om det tætte samarbejde med retsmedicinere og retsantropologer, der ofte bidrager til opklaringen af en forbrydelse

99.4 Christensen, Tom
]Christensen, Tom

Han fik morderne til at tilstå / forfatter: Tom Christensen. - 1. udgave. - [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 2011. - 235 sider

Tom Christensen (f. 1947), pensioneret efter 29 år som efterforsker på Rigspolitiets Rejsehold, fortæller om et langt liv i politiets tjeneste og om hvordan man vinder drabsmændenes tillid

99.4 Dahl, Ove
Dahl, Ove
Drabschefen - nye sager / forfattere: Ove Dahl, Stine Bolther. - 1. udgave. - Kbh. : Ekstra Bladet, 2012. - 336 sider : ill.

2. del af: Drabschefen. . Seriens indhold se denne
Drabschef Ove Dahl (f. 1949) fra Københavns Politi beretter om nogle af de mest spektakulære drabssager han har efterforsket i perioden 2006 frem til slutningen af 2011. Blandt andre sagen om huedrabet på Strøget, stewardessemordet på Scandinavian Hotel og Amagermanden som blev Ove Dahls sidste sag
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden