menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Ferietiden er over os og kufferten er næsten pakket


af Lone Pedersen 26.07.2013


Kufferten er fundet frem, lidt tøj og solcreme er allerede landet i bunden, og nu kommer så den virkeligt vanskelige opgave. At vælge bøgerne der skal med på ferie!!

Sommerferien er i den grad over os og har nu også ramt redaktionen bag Krimisiden.dk. Så vi har pakket kufferterne og er draget på ferie . Selvfølgelig med en masse spændende krimier blandt sommertøjet og solcremen.

Min kuffert er som vanligt pakket med et mix af krimier der foregår der hvor jeg holder ferie, samt andre spændende nyheder hjemme fra reolen. Og så er ikke alt endda lige nyt, nej der har også sneget sig et par ældre titler med.

Men hvad er det så jeg skal læse i ferien? Jo Annette Broberg Knudsen udgav for et par år siden nogle krimier fra et vestjysk sogn. En præst rodes ind i kriminelle sider af livet i landsbyen. Dette univers vil jeg bruge lidt tid på i ferien.

Den næste i kufferten er Erik Enegrens krimi ”Døden dansker mazurka”. En krimi med historisk islæt. Hovedpersonen Berggren finder ud af han er adopteret og hans mor var en jødisk kvinde som forsvandt under 2. verdenskrig. Berggren går på jagt efter flere oplysninger om sin mor, men følges nøje af andre parter som også er interesseret i hvad Berggren kan støve op. Det lyder som en god og spændende historisk krimi.

Desuden står den på en krimi af en svensk forfatter, Pontus Ljunghill ” Manden i Vasaparken”. Det er en historisk krimi fra 1953 om en politimand der tænker tilbage på et mord 25 år tidligere. Den ser ganske spændende ud og har fået flotte anmeldelser.

Hvis det mod forventning skulle være de eneste krimier jeg fik læst i ferien (det kan jeg dog ikke helt tro på) kan jeg jo læne mig tilbage og vente på de nye krimier der udkommer i august. Der er nyt på vej af både Michael Katz Krefeld, Mari Jungstedt, Kjetil Try, Jan-Erik Fjell og mange flere.



Fortsat god sommer
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden