![]() Krimisiden er en del af Bognettet | En dag på Krimimessen af Lone Pedersen 22.03.2015 Første dag på året messe er overstået. Det var en meget kold dag. Så det var dejligt at krybe indendørs og lytte til forskellige foredrag. Min formiddag startede som altid med at lytte til en gennemgang af det forgangne års udgivelser. Bogpusheren gav sin gennemgang af både danske og udenlandske krimier og spændingsromaner. Nogle fik flere stjerner end andre. Men det som kendetegner genren i denne tid er konspirationskrimier. Og krimier som ser tilbage på fortiden, og lader den spille en afgørende rolle for hele romanen. Og så er der ikke så mange nye voldskrimier. Men der udgives stadig 300-400 krimier om året. Dagen fortsatte med snak mellem Jesper Stein og Niels Lillelund om deres yndlings krimiserier. Så vi kom rundt om mange gode serier og forfattere som Simenon der var meget stillestående. Michael Connelly som lige er kommet som tv-serie . Som mange gange er de første i en serie bedst. Fx. 'The black echo' mener Jesper Stein er hans klart bedste. Og således fortsatte snakke om videre om bla. Fred Vargas, Pierre Lemaitre, Arnaldur Indriason, Henning Mankell og mange mange flere. En god og inspirerende snak. De to var enige om at kærlighedslivet er en stor del af serierne også, så man skal ikke underkende det. Og Jesper Stein indrømmede han er en sucker for romantik ! Niels Lillelunds råd var at læse en krimiserie i den rækkefølge den er udkommet i hjemlandet. Derefter skiftede scenen til en snak om voldelige elementer i krimier. De to svenske forfattere Anders Roslund og Stefan Thunberg var på scenen med danske Stephanie Caruana og Dennis Jürgensen. Nanna Mogensen styrede snakke som åbnede med spørgsmålet : ”Kan man skrive en krimi uden vold? Hurtigt faldt svaret fra Thunberg : Nej . Vold driver historien. Historien er en konsekvens af volden. Dennis Jürgensen mener det kommer an på hvordan volden beskrives. Og hvordan volden bruges i historien. Og så var der kun små-lytten resten af dagen for chefredaktricens vedkommende. For nu skulle hun på arbejde. Dog på en stand tæt på Rød Scene så der var lidt tid til at lytte til nogle af de mange spændende forfattere som byttede plads på scene resten af dagen. På vores Facebookside lige her kan du se en del billeder fra messen. |