![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Året 2015 i krimilæsningens tegn af Lone Pedersen 03.01.2016 Hvad har været god læsning i 2015? Det har vi på redaktionen kigget tilbage på. Her giver vi vores bud på den gode læsning fra det forgangne år. Vi har på redaktionen kigget tilbage på 2015 - hvilke krimier var de bedste. Her følger Pers bud på årets krimier: 1. Voker Kutscher: Sagen Vaterland En utrolig velfortalt kriminalroman, som samtidig går i dybden med det østpreussiske problem. Hvordan politifolkene i Berlin ser passiv til, mens deres ledelse bliver arresteret. Det er en utrolig roman. 2. Kristina Ohlsson: Lotus Blues Kristina Ohlsson går med denne krimi nærmere ind i den psykologiske krimi, hvor hovedpersonen får til opgave at lede efter en morder - et halv år efter, at kvinden, der blev dømt for mordene er død. Intet er dog hvad det umiddelbart ser ud som, og efterhånden bliver fortælleren jaget af politiet. 3. Michael Larsen: Mordet på øen Ærø er rammen om et lille provinsmord, hvor en kvinde bliver myrdet. Samtidig med at Jan Folmer fra Drabsafdelingen forsøger at opklare mordet, skriver den unge journalist Charlotte Monson mere detaljeret om mordet, end hun burde. Charlotte gemme på en hemmelighed, som er mindst lige så spændende som selve mordgåden. Morderen er hele romanen igennem flere alen foran Jan Folmer, hvilket bestemt ikke gør krimien mindre interessant. Her følger Chefredaktricens bud på årets krimier: Det skulle kun være plads til tre krimier i min top 3, men jeg er altså nød til at nævne både Lotte Petri ”Hvidt snit” og Jesper Stein ”Aisha” som værende med i denne top tre for 2015. Michael Connelly: Snehvide Harry Bosch som jo arbejder med gamle uopklarede sager, kaster sig over en 20 år gammel sag. En sag han selv efterforskede da mordet skete – uden at opklare den. I 1992 var der optøjer i Los Angeles og en dansk kvinde bliver myrdet. Sagen bliver ikke opklaret under optøjerne da der ikke er tid til den store undersøgelse. Men nu er der tid, og Bosch graver sig dybt ned i sagen. Som altid er det en fornøjelse at følge Bosch i hans opklaring af en sag. For når han har bidt sig fat, giver han ikke slip. Heller ikke selvom det er store kanoner i samfundet der er involverede i sagen. Og så er efterfølgeren jo lidt kørt i stilling også wink-humørikon Eva Maria Fredensborg: I blinde En populær fodboldspiller findes død og hans bedste ven er forsvundet. Det er den sag Carl og hans kolleger skal opklare. Med pressen kiggende sig over skulderen. Men det er også et kig ind i en verden af skjulte laster. Og det bliver lidt farligt for flere involverede i krimigåden. Dette forlyder at være afslutningen på en trilogi med Carl, Asta og Robert. Det er ærgerligt, men forståeligt. Forfatteren ønsker at introducerer nye personer. Men det er altså en brandgod trio hun har skabt her. De tre komplimenterer hinanden på fineste vis, og er med til at holde tempoet oppe i denne spændende krimi fra sportsverdenen. Peter James: På liv og død Red har mødt sin drømmemand – tror hun. Men manden gemmer på en dunkel fortid og Red har svært ved at slippe af med ham igen. Først da han får et tilhold, og Red installeres i en sikker lejlighed slipper hun væk. Og dog, manden giver ikke op. Han begynder at skade alle omkring Red for til sidst at nærme sig Red mere og mere. Det er tiende bind i serien om Roy Grace fra Brighton. Og det er stadig spændende historier der bliver fortalt. Luften er bestemt ikke gået af ballonen i denne serie. |