![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Læseudfordring - en udfordring til mig selv af Lone Pedersen 26.04.2016 Jeg har ville udfordre mig selv på læsefronten i år. 12 forskellige krimier på 12 måneder. Nu er der gået fire måneder og hvordan står det så til? Jeg laver normalt ikke nytårsforsætter til mig selv. Men i år ville jeg alligevel udfordre mig selv på krimifronten. Så jeg har lavet en 12 punkts læse udfordring til mig selv for 2016. For der skal jo være plads til spontane læseoplevelser også … Januar: Læs en graphic novel-krimi Februar: Læs en filmatiseret krimi (og se evt. filmen bagefter) Marts: Læs en krimi novellesamling April: Læs en krimi med samme initialer som dig selv Maj: Læs en krimi du læste som barn/ung Juni: Læs en krimi du føler alle har læst undtagen dig Juli : Læs en krimi fra et land du gerne vil besøge August: Læs en krimi trilogi September: Læs en krimi fra før år 1940 Oktober: Læs en krimi du får anbefalet November: Læs en krimi valgt ud fra dens forside December: Læs en krimi du længe har villet læse Nu er de fire første måneder gået, hvordan går det så med læsningen? Tja jeg har kun læst en af bøgerne på listen. Januar måneds udfordring om at læse en graphic novel. Og så er jeg gået i gang med at lytte februar måneds bog. Men derefter står det helt stille. Så jeg må i gang med at tænke over hvad jeg skal læse. Marts måned må jeg kunne få dækket ved at besøge mit private bibliotek. Der er op til flere novellesamlinger. April - en bog af en forfatter med samme initialer som mig selv. Der skal jeg rundt på nettet og finde forslag... Maj - en krimi jeg læst som barn eller ung. Jeg kan altid genlæse en Ed McBain eller Maria Lang. Det bliver nok en af de to. Så er det bare om at finde tiden til at læse .... God fornøjelse med jeres læsning. I er jo velkommen til at læse med, eller lave jeres helt egen læseudfordring. PS: Vi er også at finde på både facebook https://www.facebook.com/Krimisiden.dk/ og Instagram @krimisiden.dk |