Palle Schmidt - nu også som krimiforfatter

Krimisiden er en del af Bognettet

af Lone Pedersen 22.05.2016

"Jeg hopper rundt i teksten og skriver hvor jeg ved, hvad der skal ske." siger krimidebutanten Palle Schmidt. Læs hele mailinterviewet her.

1) Hvordan kom du i gang med at skrive - Hvem inspirerede dig til at skrive?

Jeg har næsten altid skrevet i en eller anden form. Jeg skrev til rollespil og tegneserier fra jeg var 16-17 år. Men fordi jeg er så god til at tegne, endte jeg med at blive illustrator og skriveriet blev hele tiden skubbet i baggrunden. Jeg ved ikke om jeg har haft en person, der inspirerede mig til at skrive, men jeg ville ønske jeg havde. Jeg har hele tiden følt at det at skrive, var noget jeg skulle kæmpe mig til og ingen forstod det. På et tidspunkt var jeg ude med en gammel ven, som sagde: “Jeg har egentlig altid opfattet dig som krimiforfatter.” Og jeg svarede: “Hvorfor fanden er der ingen der har fortalt mig det?” Hvis jeg skulle nævne én person der har støttet mig i at skrive, så må det være Malik Hyltoft, som jeg skrev rollespillet Fusion sammen med.

2) Hvorfor blev det en krimi? Kunne du tænke dig at skrive andet?

Jeg har skrevet både rollespil, filmmanuskripter, tegneserier og ungdomsbøger, men det er næsten alt sammen krimi eller thriller. Det eneste jeg har lavet, som ikke indeholder vold og kriminalitet er de to børnebøger om Nelson og familie, som jeg har skrevet sammen med min kone. Af en eller anden grund interesser det mig bare mere, når fronterne bliver trukket skarpere op, når folk gør grumme og amoralske ting ved sig selv og hinanden.

3) Hvor meget af dig selv er der i bogen? Er du en af personerne, og i så fald hvem?

En forfatter har jo kun sig selv at trække på, så ja, jeg har brugt dele af mig selv i de fleste personer. Jeg deler nok mange holdninger med David, der jo er en ægte idealist - men jeg er bestemt ikke enig i hans metoder! Han skaber mindst lige så mange problemer som han løser og er jo virkelig farlig for sig selv og sine omgivelser. En karakter som Frank er nærmest Davids antitese, da han er handlingslammet og ikke tør gøre noget. Den side har jeg også i mig. Det fede ved at skrive med flere hovedpersoner, er jo at man kan have forskellige holdninger og synsvinkler på samme sag. Jeg lever mig fuldstændigt ind i den enkelte karakters måde at se verden på, mens jeg skriver. Men jeg ER ikke mine karakterer, så ville jeg sidde i fængsel nu!

4) Når du skriver, skriver du så til en bestemt målgruppe? Eller skriver du for dig selv?

Jeg skriver i høj grad til mig selv, jeg kan ikke andet. Når jeg skriver ungdomsbøger, så sidder jeg heller ikke og tænker over, hvad der interesser unge i dag eller hvordan jeg får dem til at læse min bog. Jeg lader bare historien komme ud ad mit hovede og ned på papir. Jeg tænker måske over, ikke at lave vildt lange sætninger med svære ord, når jeg skriver til unge, men det er egentlig det.

5) Hvad er det sværeste i skriveprocessen? Og hvad er det sjoveste?

Det sjoveste er, når man pludselig kommer på en eller anden fed replik eller knækker en scene, så man lige ved hvordan den skal skæres. Et godt setup og payoff, en fed lille birolle. Det er faktisk det meste, jeg synes er sjovt! Men det er også svært det meste. Den der tvivl man bliver ramt af, om det her nu er godt nok og om nogen dog skulle gide at læse det jeg laver. Det er jo bare noget jeg sidder og finder på, hvorfor skulle det dog interessere nogen? Den tvivl slipper jeg nok aldrig af med, men jeg har efterhånden lært at sætte den over i hjørnet og bede den om at tie stille.

6) Hvordan researcher du? Hvor meget går du op i researchen?

Jeg researcher nok i virkeligheden ikke særlig meget. Jeg gætter og forsøger at forestille mig, hvordan det vil være for den enkelte i en given situation. Hvis jeg synes et kapitel mangler noget autencitet, så finder jeg nogle billeder på nettet eller læser om stedet og tilføjer et par detaljer, men det er mere den psykologiske del, der interesserer mig end hvordan der præcis ser ud inde på politigården. Jeg har dog prøvet at skyde med en pistol.

7) Da du startede på din roman, hvor meget havde du så klart fra starten?

Jeg havde ret meget historien og karakterne på plads, men derfra og så til at få det til at hænge sammen som en bog… der er langt. Jeg lavede en klassisk brøler, med at starte med de første kapitler og gik så i stå på et tidspunkt. Fejlen bestod i, at jeg prøvede at være en “rigtig” forfatter og skrive kronologisk, og sådan har jeg faktisk aldrig rigtigt arbejdet. Jeg hopper rundt i teksten og skriver hvor jeg ved, hvad der skal ske. Jeg læser selvfølgelig teksten igennem igen kronologisk og redigerer af mange omgange, men der kom først rigtig skub i processen, da jeg tillod mig selv at springe frem og tilbage under skrivningen.

8) Hvad læser du selv? Og hvor meget bliver du inspireret af det du læser?

Jeg har læst et hav af amerikanske krimier og det kan man nok godt fornemme, når man læser mine ting. “Du bliver hvad du spiser,” siger man jo, og det tror jeg er rigtigt. Jeg har nærmest fra barnsben læst mig ind på denne her genre, også ved at se et hav af film, fra Melville og Peckinpah til Scorsese og Refn, udover tv-serier som The Wire, Sopranos og Breaking Bad. Der er kommet rigtigt mange krimi-ingredienser i gryden i årenes løb.

9) Hvad er den seneste bog du har læst? Og hvad er den bedste bog du har læst?

Den seneste bog jeg læste, var Morten Pape’s selvbiografiske roman Planen, som jeg var meget vild med. Jeg interviewede Morten til PlotCast, en podcast om det at skrive, som jeg laver hver måned. Så på den måde er jeg nødt til at læse en masse, som del af min forberedelse. Det er superinspirerende at høre om andres arbejdsmetoder og det udvider min horisont gevaldigt. Den bog jeg plejer at nævne som min yndlingsbog er James Ellroy’s American Tabloid.

10) Din bog udkom i her i foråret 2016. Men kan vi på et tidspunkt vente en ny krimi fra din hånd?

Helt sikkert. Jeg skriver hele tiden på to-tre ting, men da jeg er freelance illustrator og tegneserieskaber, er det ofte svært at finde tiden. Resten af året skal jeg arbejde på en graphic novel, som jeg desværre ikke kan afsløre så meget om endnu. Men jeg kan afsløre, at det er en krimi!