![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Julen nærmer sig med hastige skridt af Lone Pedersen 30.11.2017 Julen er her snart. Vi bliver optaget af brunkager, glögg og hygge med familie og venner. Men der er forhåbentlig også tid til at læse en krimi eller to. Vi vil i de kommende uger komme med forslag til din julelæsning. Julen er snart over os og det er tid at kravle helt ned i den gode lænestol med en bog. For mellem gaveindkøb, fremstilling af konfekt og julepynt, samt indtag af glögg og lækre småkager, skal der være tid til at læse. Vi vil i den kommende måned komme med forskellige forslag til hvad du kan læse i denne vintertid. Der vil være bøger fra hele verden og noget til ørerne også. Måske du ikke har tid at læse alle bøger nu, men så er har vi hjulpet dig med gode læseforslag til ind i det nye år. Hver anden dag i december, vil der komme nye forslag til læsningen her på siden. Og du vil også kunne følge med på Facebook og Instagram. 19. december Italien minder mig om sol, varme, lækker mad og et liv i langsommere hastighed. Men det er også et land med ekstrem varme, mafiaen og et dedikeret politi. Få i dag anbefalinger til tre gode italienske krimi-forfattere som det er værd at stifte bekendtskab med. Gianrico Carofiglio: Efter al sandhynlighed Andrea Camilleri: Hedebølge i august Claudio Paglieri: Sort søndag 17. december At rejse er at leve som en stor digter sagde. Men er det nu også sandt? Eller er det farligt fordi man kan miste livet? Læs med i dagens forslag og se om du tør rejse på juleferie! Dick Francis: På kant med loven Agatha Christie: Mordet i Orientekspressen Ngaio Marsh: Blomstermorderen 15. december Er du en af dem der elsker at lytte til lydbøger? Eller er du ikke kommet i gang endnu? Uanset hvor du er med at læse med ørerne, så er her tre solide bud på gode fortællinger som med fordel kan lyttes mens du laver noget kedeligt. Med fare for at blive opslugt af fortællingen.....! Arne Dahl: Skyggezone Michael Katz Krefeld: Sort sne falder Ahnhem: Atten grader minus 13. december Da jeg kiggede på de seneste års krimier, slog det mig der er et par mirakler i mellem. I både titlen men også i visse af fortællingerne. Og så det passer jo fint til den måned vi er i, selvom det er krimien der er i højsæde i disse fortællinger. 3 mirakler eller ? A.J. Kazinski: Miraklernes nat Julie Hastrup: Mirakelmanden Alexander McCall Smith: Miraklet på automobilværkstedet 11. december I dag rejser vi udenlands faktisk helt til Japan. Japan har de seneste år presset sig mere frem som et krimiland vi skal holde øje med. Her er der tre gode fortællinger om det moderne Japan og det kriminelle univers. Keigo Higashino: Den hengivne Hr. X Ryu Murakami: I misosuppen Natsuo Kirino: Ude 9. december De britiske krimiforfattere har altid haft en speciel status i krimiverdenen. Og de bliver ved med at leverer gode solide krimifortællinger. Her er tre bud på gode krimier fra England, god fornøjelse. Fiona Barton: Barnet Matthew Arlidge: Okker gokker Robert Bryndza: Pigen i isen 7. december Sjove krimier er herligt at finde frem. Bare fordi det handler om forbrydelser, er der ingen der skal sige det skal være så alvorligt. Så her har jeg fundet tre gode humoristiske krimier frem til jer. Janet Evanovich: Profession: Dusørjæger Bo Balderson: Ministerens mord Erik Pouplier: Anakonda-kuppet 5. december: Et par gode klassiske krimier er ikke at kimse af. Jeg kan blive helt nostalgisk og ønske jeg havde tid til at genlæse. Men det bliver der måske også senere på måneden? Nogle af bøgerne er udkommet i nyere tid igen, og andre er på vej ud i nye udgaver. Dorothy L. Sayers: Giftmordet Edgar Allan Poe: Mordene i Rue Morgue Palle Rosenkrantz: Hvad skovsøen gemte 3. december: I dag tager vi på øhop til tre meget forskellige øer: Øland, Ærø og Fuerteventura. Der er selvfølgelig en krimivinkel i alle tre bøger, men der er også masser af lokalhistorie. Michael Larsen: Mordet på øen Thomas Rydahl: Eremitten Johan Theorin: Natstorm 1. december: Det er jo 1. december i dag og vores hver-anden-dags-kalender starter. Jeg starter blidt ud med at foreslå læsning af et par novellesamlinger. Og en enkelt børne-kalenderbog. Men den er altså så god så vi voksne også godt kan læse den... Kenneth Bøgh Andersen: Julemandens død Amerikanske kriminalhistorier Engelske kriminalhistorier |