menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Krimiudfordring 2018


af Lone Pedersen 08.01.2018


Vi prøvede for et par år siden uden det store held. Men det skal ikke afholde os fra at prøve igen. Og vi håber meget du vil være med!

Vi sætter gang i en læseudfordring indenfor krimi/spændingsgenren, hvor alle kan være med. Vi har fundet på tolv emner - du vælger selv krimien du vil læse den pågældende måned, indenfor det emne vi har sat op.
Hvis du mangler inspiration er vi som altid villige til at give læseforslag, men ellers kan I måske finde inspiration på Krimisiden.dk.
Del dine læseoplevelser på Facebook og Instagram med #krimiudfordring2018 (og gerne #krimisiden.dk og lad os se hvad vi kan inspirer hinanden til at læse i 2018.

Januar: Læs en krimi af en afdød forfatter
Vi er godt i gang med et nyt år, og det er tid at kigge lidt tilbage på hvad der skete sidste år. Vi mistede en del forfattere, senest Sue Grafton som skrev Alfabet-serien med Kinsey Milhone i hovedrollen..
Jeg synes det ville være fint lige at læse en bog af en afdød forfatter her til at starte på.

Som altid giver vi gerne ideer til hvad du kan læse – skriv til os på Facebook eller Instagram og vi kommer fluks med læseforslag.

Februar: Læs en krimi af en asiatisk forfatter.

Jeg har valgt denne måneds tema, med tanke på denne måneds store begivenhed i Sydkorea, Vinter OL.

Først bagefter fandt jeg så ud af der ikke rigtigt er nogle sydkoreanske krimiforfattere på det danske marked.

Det tætteste jeg kan komme er en canadisk spionroman der foregår i Nordkorea ! (Don Smith: Hemmelig mission : Nordkorea).
Næste punkt var så at det måske er svært at opdrive asiatiske krimiforfattere i det hele taget!

Marts: Læs en krimi af en forfatter du oplevede /ville opleve på Krimimessen
Ja messen er jo overstået nu. Nogle har måske lidt tomhed indeni. Men forhåbentlig fik I købt nogle gode krimier med hjem.

Jeg havde allerede inden Krimimessen, læst en bog af en af de forfattere der kom på messen. Nemlig Jørn Loer Horst. Og jeg fortsatte med Chris Tvedt. Ligesom irske Adrian McKintry ligger og venter, sammen med Mads Peder Nordbo og mange andre.
Bunken blev ikke mindre for mit vedkommende. Men så er der jo herlige læsetimer i vente.


April: Læs en krimi på under 300 sider

Behøver krimier at være så tykke? Det er der mange som stiller spørgsmålstegn ved.
Svaret er - nej de kan sagtens være kortere. Og lige så gode. Denne måned går ud at finde disse kortere perler - uden at det er noveller. Der er stadig plads til at udfolde et stort persongalleri og et interessant univers.

Jeg vil igen gå på jagt på mine hylder med ulæste bøger, og der vil komme forslag til læsning på vores FB side. Ligesom du også kan følge med i hvad jeg læser ved at kigge med på vores Instagramkonto.

Maj : Læs en krimi med en pæn bagside

Vi læser ofte bøger efter forsidens udseende. Det gør jeg i alle tilæde ofte. Går forbi en hyld med bøger, og spotter den spændende forsiden.
Men hvor tit er det lige bagsiden der afgører om jeg læser bogen? Det er selvfølgelig forskelligt. Måske teksten er så fængslende at jeg vil læse bogen. Jeg håber også at forlagene vil tænke over at føre noget af den pæne forside om på bagsiden. Det højner oplevelsen ved bogen.

Juni: Læs en krimi der foregår i Rusland

Så nåede vi juni måned. En måned hvor der skal spilles VM fodbold i Rusland. Nogle skal se fodbold, andre skal læse en masse bøger mens familien ser bold.
Der er en del krimier / spændingsbøger som foregår i Rusland, og dem skal vi kigge nærmere på nu. Hvem husker ikke de mange bøger om spioner og agenter fra 1980'erne og 1990'erne?
Men der skrives også nyere bøger som foregår i dette store land.
Uanset om du er til fodbold eller krimier - så må du have en fantastisk læsemåned!

Juli: Læs en krimi du får anbefalet

Så er vi kommet til juli og vi skal anbefale gode krimier til hinanden. Så vi alle har noget godt at læse i ferien.
Hvis ikke der er nogen i din omgangskreds der læser krimier, så er der masser af anbefalinger at hente i forskellige grupper på Facebook. Ligesom bibliotekaren på dit lokale bibliotek gerne vil anbefale et par gode krimier til ferien.


August: Læs første del i en krimi serie

Ferietid er lig med serietid! Og min ferie falder først i august i år, men så skal der også læses serier. I alle tilfælde bind 1. Så jeg kan se om det er værd at kaste mig over resten af serien i løbet af efteråret. Hvis jeg kan vente så længe :-)

Jeg har selv en del bind 1 af serier stående i reolen af ulæste bøger. Og det er jo den reol der opsøges som noget af det første i måneden. Men der er også en del serier på biblioteket som jeg aldrig har fået læst. Men nu skal det være.
Jeg er begyndt at låne hjem fra biblioteket så der er læsestof klar til ferien.
Et par af de serier jeg har øje på er :

Zornig/Lindholm: Bundfald (jeg er allerede i gang – det er barske sager!)
Inger Wolf: Brændte sjæle
Niels Martinov: Ud hvor du ikke kan bunde
Dolores Delgado: Den usynlige vogter

Følg med i min læsning på Facebook eller på Instagram

September: Læs en krimi-klassiker

Så er vi kommet til september og det er tid til klassikerlæsning.
Men hvad er en klassiker? Hvor gammel skal en bog være, for det er en klassiker?

Ifølge Nudansk ordbog er en klassiker ”Et kunstværk som har en varig værdi” og ”En ting af ældre oprindelse som stadig er populær”.
Det giver jo alligevel et vist råderum som læser. Hvis vi nu siger det er en krimi der ikke er fra denne sæson eller den seneste, men har et par år på bagen og stadig er populær.
Jeg tror det er muligt at finde en eller to klassikere til denne måneds tema.

Vi er som vanligt på Facebook og Instagram, hvor du kan få tips til læsningen.
Og i denne måned er vi også med på #septemberbøger på instagram. Der er allerede fundet på emner til her dag - vi sætter selvfølgelig krimien i fokus på den front!

Oktober: Læs en krimi der er filmatiseret (og se evt. filmen bagefter)

Det er tid at krybe indendørs og læse gode krimier. Måske du kender et par stykker der også er filmatiseret – så er det om at kombinerer de to ting i denne måned.
Hvis du f.eks. ikke har fået læst 'Journal 64' af Jussi Adler-Olsen så synes jeg du skal kaste dig over den. Og bagefter opsøge biografens mørke.
Jeg ser frem til om filmen lever op til bogen, som jeg synes var god.

Men der er jo et hav af gode krimier der er filmatiseret. Hvis du ikke er på en af de mange streamintjenester, er der også mulighed for at se gratis film på bibliotekernes Filmstriben.dk. Det kræver bare et medlemskab af sit lokale bibliotek.

Her kan jeg umiddelbart se både Gunnar Staalesens 'Varg Veum', John le Carre 'Natportieren' og Liza Marklunds serien om Annika Bengtsson.


November: Læs den seneste krimi du har fået ind af døren.

Tja for mig er er det jo let - bare ræk hånden ud til højre og gribe en bog!
For uanset om den er indkøbt af mig selv, lånt på biblioteket eller et forlag har været søde og sende bogen. Så er de fleste bøger i mit hjem krimier :-)

Men jeg vil gå på hylden og kigge, og kan da se der er et par ældre titler af Sofie Saranbrant der skal læses. Ligesom nyeste Michael Connelly også venter. Og så er der også et par forfattere jeg ikke har hørt om før, som også skal prøves. Og så er der nyeste Lotte og Søren Hammer. Og så er der.....mange mange flere. God læselyst!

Du kan følge min læsning på både Facebook og Instagram

December: Læs en julekrimi-novelle

Så kom december og det bliver nok en måned med tryk på for mange af os. Derfor glæder jeg mig også til at læse julekriminoveller ind imellem de mange gøremål i månedens løb.

Jeg vil selv kaste mig over nyeste Viveca Sten bog, for det er 10 noveller om Thomas og Nora i den stockholmske skærgård.

Derefter skal jeg have kigget nærmere på Agatha Christie, for der gemmer sig også nogle julenoveller der.

Og så skal jeg have støvet biblioteket igennem, for der må gemme sig nogle noveller hist og pist. Måske i deres magasin i kælderen.

God jul til jer alle !
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden